Kampen om Hammershus

Vi rejser tilbage til 1645, hvor et svensk angreb er under opsejling. Med krigstøj på og sværd i hånden starter kampen om Hammershus. To grupper skal enten angribe eller forsvare den mægtige borg (og lære en masse undervejs).

Året er 1645. Et svensk angreb mod Hammershus er under opsejling og I er en del af angrebet og forsvaret. General Wrangel går i land på Bornholm, og lensmand Rosenkrantz ruster sig til at forsvare Hammershus.

Efter en fælles introduktion deles gruppen i to hold, som ”svenskere” og ”danskere” og sammen med hver deres formidler får de i løbet af turen forskellige indgangsvinkler til det historiske forløb omkring optakten til angrebet og begivenhederne i 1645. Tildelt forskellige roller og klædt i kofter, dramatiserer vi de historiske hændelser. I vil på egen krop mærke, hvordan det måske føltes at være med i kampen om Hammershus.

Da gruppen i forløbet bliver nødt til at samarbejde på tværs, vil de få en forestilling om hvilken store betydning kampens udgang havde for de involverede parter – nøjagtigt som det var i 1645, da kamphandlingerne fik en betydning for historiens gang her på Bornholm.

Baggrund: Kampen om Hammershus tager udgangspunkt i det svenske angreb på Bornholm i 1645, hvor general Wrangel erobrede Hammershus fra lensmanden Holger Rosenkrantz. Hændelserne i 1645 bragte Bornholm og Hammershus ind som en brik i et storpolitisk spil.

Praktiske oplysninger:
Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt at der er mindst 30 og maks. 60 deltagere.
På Hammershus er det altid godt at have vind – og vandtæt tøj med i rygsækken.

Undervisningsmaterialer: Det er oplagt at arbejde videre med den historiske baggrund for begivenhederne i 1645, både i forberedelsen til turen og i et senere opfølgende undervisningsforløb.

På historiker Jesper Vang Hansens hjemmeside http://www.bornholmerting.dk/hammershus-forsvar-i-1645/ kan I bl.a. se en lille film, der omhandler den skanse, som general Wrangel angiveligt skulle have bygget under kampen om Hammershus. Derudover er her også de originale kilder, der findes for begivenhederne i 1645, samt historikeren Zahrtmanns beskrivelse af hændelserne.

Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside.

Praktisk info

Adresse

Hammershus Besøgscenter Slotslyngevej 9 3770 Allinge. Mødested: Ved handicap- og busparkering ved Hammershus Besøgscenter.

Email

booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Websted

http://bornholmsmiddelaldercenter.dk

Telefon

+45 56 49 83 19

Pris

101 kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.

Varighed

2 timer

Tidspunkt

Hele året

Fællesmål:

  • Relevant for hvilke fag: Historie
  • Målgruppe: 4.-9. klasse (Mellemtrin og Udskoling)
  • Deltagerantal: 30-60 elever
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00