Kærretur på Hammershus

Dramatisering af borgens historie med eleverne.

Hvis I ikke har en god grund til at skulle op på Hammershus, er det slet ikke sikkert, I får lov til at komme over broen – eller I kan risikere at blive taget til fange af vagterne og ført op til Tinghuset, hvor bøddelen måske dukker op…

Undervisningstilbuddet

Vi dramatiserer historien sammen med eleverne og levendegør derved borgens dramatiske fortid. Vi medbringer en kærre fyldt med middelalderlige effekter, som eleverne skal trække på turen, så de får et indtryk af, hvor slidsomt det var at skulle op på Hammershus for at betale skat, og hvordan livet formede sig i middelalderen på den forblæste borg.

Formidleren lægger i løbet af turen op til specielle historiske scenarier, såsom Leonora Christina og Corfitz Ulfeldts flugt fra Hammershus, ærkebispestriden, eller drabet på Johan Printzenskjöld og Bornholms befrielse i 1658, som eleverne dramatiserer ved hjælp af rekvisitterne.

Ved dette skift imellem fortælling og dramatisering får eleverne en levende og dyb indsigt i både dagliglivet på borgen og de vigtigste højdepunkter i dens historie. Også borgens indretning og funktioner forklares, imens vi passerer de forskellige steder: Eleverne får en indsigt i borgens forsvar, i ret og straf på Hammershus, og i skatteopkrævning på Bornholm i middelalderen. De får desuden et overblik over borgens århundredelange historie: Hvem kan tænkes at være dens bygherre? Hvilke vigtige historiske hændelser udspillede sig på Hammershus? Hvordan er anlægget blevet restaureret og undersøgt i nyere tid?

Praktiske oplysninger

På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.

Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside HER.

Praktisk info

Adresse

Hammershus Besøgscenter Slotslyngvej 9 3770 Allinge. Mødested: Ved handicap og busparkering ved Hammershus Besøgscenter

Email

info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Websted

http://bornholmsmiddelaldercenter.dk

Telefon

+45 56 49 83 19

Pris

Find aktuelle priser (fra 66 kr. til ca. 100 kr. pr. elev) og book turene på www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

Varighed

2 timer. Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris.

Tidspunkt

April til oktober. Deltagerantal: 15-30 elever.

Fællesmål:

  • Kronologi og sammenhæng: Kronologi, brud og kontinuitet; Det lokale, regionale og globale.
  • Historiebrug: Historiske scenarier; Historiske fortællinger; Historisk bevidsthed.
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00