En god introduktion til Hammershus – gennem forskellige indgangsvinkler: Dramatisering af historiske hændelser, fortællinger og en spændende tur rundt på selve borgen.
Undervisningstilbuddet
Turen starter indendørs i skolestuen, hvor eleverne deltager aktivt i dramatiseringen af nogle begivenheder fra borgens historie. Vi møder blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og kong Kristoffer 1., der kom ulykkeligt af dage. Derefter fortsætter turen op til borgen med guiden.
De forskellige bygninger som passeres på turen igennem borgen, danner baggrund for en bred vifte af fortællinger. Eleverne får et indblik i borgens dramatiske fortid og hvordan livet formede sig i middelalderen oppe på den forblæste borg.
Praktiske oplysninger
På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.
Undervisningsmaterialer
Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside her