Bornholms militære historie

Fra stenalder til vore dages soldater i Helmand

Undervisningsoplægget omhandler Bornholms militære historie kort fortalt.  Hvordan opstod de første egentlige forsvarsværker, hvem byggede dem og hvornår blev de bygget? I en kort introduktion tager vi hul på centrale dele af Bornholms militære historie. Vi snakker om da Bornholm befriede sig fra det svenske herredømme ved opstanden 8. december 1658. Hvorfor blev Bornholm besat to gange og bombet to gange under 2. Verdenskrig? Og hvorfor blev Bornholm den ene gang efter den anden glemt i Danmarkshistorien.

Museet en en samling af genstande dateret  helt tilbage fra stenalderen. Der er desuden kanoner, sabler, skydevåben, radiomateriel, kampvogne, uniformer og meget mere. Hver genstand har sin egen historie.

I oplægget indgår også en tur til Kastellet – et rundt forsvarsværk med 3 meter tykke mure,  der ved første øjekast ligner det øens rundkirker. Men det er det  ikke. Kastellet er et forsvarsværk, bygget  i 1680 érne. Der findes kun 2 andre steder i Danmark lignende bygninger -Krudstårnet i Frederikshavn og Lilletårn på Frederiksø/Ertholmene.

Praktisk Information:

Elever modtages på Bornholms Forsvarsmuseum af museumleder Klaus Linnert.

Husk varmt tøj, for selv på en varm sommerdag kan der være koldt på museet.

Læreren får udleveret “Kastellet i Rønne” – et hæfte der fortæller om hvorledes Frederiks d. 3. indså at det ville være nødvendigt at anlægge en eller flere havne på Bornholm og om hvordan kastellet og andre forsvarsværker blev til. Eleverne får udleveret et opgaveark, som kun kan løses på stedet.

På youtube findes flere gode film fra 2. Verdenskrig på Bornholm

Læs også Jesper Gaarskjærs bog: Bornholm besat . 2012.

Kontakt os endelig på: ml@formus.dk for specielle temaønsker.

Praktisk info

Adresse

Forsvarsmuseet på Bornholm, Arsenalvej 8, 3700 Rønne

Email

ml@formus.dk

Websted

formus.dk

Telefon

+45 51 33 00 33

Pris

500 kr. ( for op til 20 elever) 750 kr. ( for 21 - 25 elever) over 25 elever opdeles i hold pga. pladsforholdene. NB! E-faktura kan også fremsendes efter aftale

Varighed

1½ time

Tidspunkt

1. maj til 17. oktober og efter aftale med Museumslederen.

Fællesmål

  • Fag: Historie
  • 6. klasse: Færdigheds- og vidensmål i følge Undervisningsministeriets Fælles Mål for faget historie
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00