Hasle Camping & Hytter er smukt beliggende på Bornholms solkyst kun 50 meter fra Østersøen og 200 meter fra en af Bornholms skønne badestrande og havnebad.
Pladsen grænser op til Hasle Lystskov og er nabo til en aktivitetspark med bl.a. basketball, svævebaner og løberuter i naturen.
Gode indkøbsmuligheder findes kun 300 meter fra campingpladsen.
Vi har 9 forskellige hyttetyper næsten alle med bad og toilet.
Hasle Camping & Hytter byder på mange faciliteter bl.a. hoppepude, dejlig legeplads, bålsted, minigolf og mulighed for at nyde den skønne natur lige udenfor døren.
Med de mange muligheder, Hasle Camping & Hytter byder på, samt den centrale placering på Bornholm, er det et ideelt sted for et godt lejrskoleophold.
Hvis I ønsker at starte opholdet med en frisk gåtur på 8 km fra færgen gennem den smukke Bornholmske natur til jeres lejrskole, afhenter vi gerne bagagen ved færgen uden beregning.