Æblehaven

Æblehaven. Allinge-Sandvig. Velindrettede feriehuse. Hyggelig beliggenhed.

Æblehaven er idyllisk beliggende i en tidligere æbleplantage. Om foråret blomstrer træerne i smukke hvide og rosa farver. I sensommeren kan I sætte tænderne i de lækre æbler og smage sommerens mange solskinstimer.

Glæd jer til sjove stunder i swimmingpoolen (opvarmet 25.05.-31.08.), tennisbanen og hoppelandet.

400 meter fra Feriecenter Æblehaven ligger stranden og den gamle kystredningssti. Tag børnene med på en tur langs kystredningsstien. Selvom vejret er varmt, solen skinner og strandens hvide sand er flot, så forestil jer, hvordan turen har været i gamle dage på en stormende vinterdag, mens skibene til søs forsøgte at undgå klippekysten. Der er god inspiration til at fortælle eleverne spændende historier om skibsforlis og heltemodige redninger!

Ved stranden kan I også vælge at fortsætte langs de snoede gader i Allinges gamle bydel. Mens I nyder de flotte gamle huse, kommer en liflig duft jer i møde: Duften fra et af øens bedste røgerier. Fra røgeriet går stien videre mod Allinge centrum, hvor handelsliv, caféer, lystsejlere og mågeskrig skaber en helt speciel atmosfære.

Feriehusene

Feriehusene i Æblehaven er alle indrettet for 4-6 personer og de er indrettet således: Entré, to soveværelser med hver to senge, badeværelse med dusch og wc, kombineret opholds- og spisestue med hjørnesofa (to sovepladser) og tv. Køkken med komfur eller kogeplader med ovn, køleskab, lille frostbox, kaffemaskine og el-kogekedel.

Feriehusene findes i to varianter: Rækkehuse i ét plan og rækkehuse i to plan. Husenes størrelse og indretning er næsten ens, men i 2-plans husene er soveværelserne placeret på 1. sal.

Priser pr. person pr. overnatning

→ Se prislisten her

Vi giver gratis sengelinned og håndklæder til lærerne.

Priserne er baseret på at I vælger 4 nætter. Ønsker i færre overnatninger, laver vi gerne et konkret tilbud til jer. Ring til os på 56 95 85 66, eller mail til os på info@teambornholm.dk

Priserne vil ikke blive tillagt moms, da udlejningen ikke er momsbelagt. Alle priser er inklusive rengøring, strøm-, vand- og varmeforbrug. Obligatorisk afbestillingsforsikring udgør 4% i tillæg til priserne.

Info

Adresse:

  • Nordre Kystvej 34
  • 3700 Rønne

Kontakt:

Tags:

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00