De bornholmske klipper blev dannet for omkring 1700 millioner siden år som dybtliggende rødder i en foldebjerkæde. Bjergkæden opstod som resultat af de voldsomme kræfter, da to jordskorpeplader kolliderede. Ved sammenstødet blev ældre bjergarter under stort tryk og høj temperatur omdannet til bjergarten gnejs. Nogen steder i bjergets dyb var temperaturen så høj, at stenmassen smeltede til flydende magma. Med tiden kølnedes og størknede magmaen og blev til granit. To tredjedele af Bornholms undergrund er grundfjeld af gnejs og granit.
Gennem millioner år blev bjergkæden nedbrudt af vind og vejr. I takt med at bjerget blev slidt ned, hævede jordskorpen sig og for omkring 600 millioner år siden var nedslidningen så fremskreden, at granitten var kommet op i overfladen.
Nedbrydningsmaterialerne, sten, grus og sand, aflejredes og sammenkittedes til sandsten og skifregennem de kommende årmillioner, som kendetegner den sydlige tredjedel af Bornholms undergrund.
Istidens gletsjere skurrede over Bornholm og satte sine spor i grundfjeldet. Isen smeltede og efterlod sten, grus og sand, der ligesom smeltevandet formede landskabet.
Bornholms natur er som et spejl af landskabet og livets udvikling gennem millioner af år. I sandstenen findes de ældste spor efter levende organismer. Det er krybespor og aftryk af gopler, som levede for mere end 500 mio. år siden. Efterfølgende var ”Bornholm” gennem 150 mio. år dækket af havet, som var levested for et mylder af liv. Graptolitter, trilobitter og orthoceratitter er eksempler på det dyreliv, som prægede tiden. De er alle uddøde, men vi kender dem som fossiler i de bornholmske skifre. For 170 mio. år siden var det dinosaurer, som sammen med skildpadder, krokodiller og svaneøgler udgjorde den bornholmske dyreverden.
I dag byder Bornholm på en varieret natur uden sidestykke. På sine knapt 600 km2 udfolder øen et rigt plante- og dyreliv og en variation af naturtyper som hav, klipper, sandstrande, klitter, skove, overdrev, marker, moser, søer, damme og vandløb. Alt i en afstand som nemt kan nås til fods eller på cykel. Bornholms natur er forudsætningen for en række karakteristiske træk ved øens kulturhistorie. Der er få steder, hvor samspillet mellem natur og kultur opleves tydeligere end på Bornholm!
Bornholm er en unik lokalitet, når scenen skal sættes til en pædagogisk indføring i, hvordan landskabet blev til og ændret gennem millioner af år. På Bornholm er der også fundet spor efter at dinosaurerne har været her. I en grusgrav dukkede der en tand fra en dromaeosaurus – en fuglelignende rovdinosaur – op. Også langhalse, sauropoder og andre af de store planteædende dinosaurer har haft deres gang på øen. Det viser 170 millioner år gamle fodspor.
Hele denne historie er dokumenteret og formidlet på 3000 kvm. på NaturBornholm i Aakirkeby. NaturBornholm er både et oplevelsescenter, et videnspædagogisk aktivitetscenter samt en vigtig geologisk lokalitet. På Klintebakken lige syd for oplevelsescenteret kan man se brudzonen, hvor man rent fysisk kan skræve over 1,2 milliarder år: Det ene ben står på 1.700 millioner år gammel gnejs. Og det andet på godt 500 millioner år gammel sandsten.