Kærretur på Hammershus

Glem alt om de støvede historiebøger - tag med på en rejse igennem den smukke borgruin med en kærre fuld af dragter og rekvisitter. Sammen med eleverne vækker vi Hammershus’ spændende historie til live.

Med en kærre fyldt med rekvisitter dramatiserer og levendegør vi sammen med eleverne fortællinger fra borgens spændende historie. Eleverne trækker selv kærren på turen, og får et levende indtryk af, hvor slidsomt det var at skulle op på Hammershus for at betale skat.

De små dramatiseringer illustrerer nogle af borgens funktioner som f.eks. rettersted, men også nogle af de mest markante historiske scenarier som borgen har haft en rolle i: Ærkebispestriden, Leonora Christina og Corfitz Ulfeldts fængsling og flugt fra Hammershus, eller drabet på den svenske kommandant Johan Printzenskjöld og Bornholms befrielse i 1658.

Også borgens indretning og funktioner forklares, imens vi passerer de forskellige steder: Eleverne får en indsigt i borgens forsvar, i ret og straf på Hammershus, og i skatteopkrævning på Bornholm i middelalderen. De får desuden et overblik over borgens århundredelange historie: Hvem kan tænkes at være dens bygherre? Hvilke vigtige historiske hændelser udspillede sig på Hammershus? Hvordan er anlægget blevet restaureret og undersøgt i nyere tid?

Ved dette skift imellem fortælling og dramatisering får eleverne en levende og dyb indsigt i både dagliglivet på borgen og de vigtigste højdepunkter i dens historie.

Praktiske oplysninger: På Hammershus er det altid godt at have vind – og vandtæt tøj med i rygsækken.

Undervisningsmaterialer: Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside.

Praktisk info

Adresse

Hammershus Besøgscenter Slotslyngvej 9 3770 Allinge. Mødested: Ved handicap og busparkering ved Hammershus Besøgscenter

Email

booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Websted

http://bornholmsmiddelaldercenter.dk

Telefon

+45 56 49 83 19

Pris

96 kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.

Varighed

2 timer

Tidspunkt

Hele året

Fællesmål:

  • Relevant for hvilke fag: Historie
  • Målgruppe: 4.-6. klasse (Mellemtrin)
  • Deltagerantal: 15-30 elever
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00