Jordkloden i forandring

Få 1.700 millioner års historie.

Bornholm rummer meget mere geologisk historie end noget andet sted i Danmark.

Naturvejlederen tager klassen med på Klintebakken omkring NaturBornholm, hvor det er muligt at fortælle og vise bjergarternes kredsløb. Vi starter med grundfjeldets mineraler, dannelse og bjergkædefoldning. Eleverne kommer også til at se skurestriber fra istidens nedbrydende slid, og nogle af de vandreblokke isen har efterladt.

Eleverne får pladetektonik tæt ind på kroppen, når de dels står ved et gammelt jordskælv, der gør at man i dag kan have fødderne på to forskellige geologiske lag med 1.2 mia. års aldersforskel, og dels går på en forstenet havbund, der lå på den anden side af jordkloden, da den blev dannet.

Efter den geologiske rundtur udenfor inviteres eleverne ind i 3000 m2 udstillinger, der begynder med en tidsrejse 1.700 millioner år tilbage i tiden i vores 4D-biograf. I de interaktive udstillinger får eleverne lov til at genopleve og udforske de geologiske processer, samt fortidens krokodiller, dinosaurudstilling, Østersøakvarium, bisonudstilling, energi-udstilling og meget mere.

Praktisk information

Forløbet på NaturBornholm understøtter det teoretiske arbejde med geologi. Naturvejlederen vil vise fysiske og håndgribelige eksempler på de forskellige bjergarter, og fortælle om processerne. Det understøttes desuden i de interaktive udstillinger.

Til forberedelse kan I benytte hvad der findes af geologisk materiale inden for emnet, som skolen råder over.

Eller se på NaturBornholms materiale her.

Bornholm – en beskrivelse af områder af national geologisk interesse, Peter Gravesen, Geografiforlaget.

Geologi på Bornholm, Jørgen Butzbach, NaturBornholms Forlag.

Praktisk info

Adresse

NaturBornholm, Grønningen 30, 3720 Aakirkeby

Email

naturbornholm@naturbornholm.dk

Websted

naturbornholm.dk

Telefon

+45 56 94 04 00 Bemærk at skolebesøg altid skal forudbestilles

Pris

100 kr. pr. elev, min. 15 elever. Lærere har gratis adgang

Varighed

2½-3 timer, heraf 1½ time med naturvejleder.

Tidspunkt

1. april - 31. oktober

Fællesmål:

  • Undersøgelse: Naturgrundlag og levevilkår.
  • Modellering: Jordkloden og dens klima, Naturgrundlag og levevilkår.
  • Perspektivering: Jordkloden og dens klima.
  • Kommunikation: Ordkendskab.
  • Bemærk: Læs nærmere om færdigheds- og vidensmålene på www.NaturBornholm.dk.
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00