Bornholms fodboldgolfbane er placeret i naturskønne omgivelser i Bodilsker, lidt uden for Nexø.
Kom og nyd nogle hyggelige, aktive timer.
Medbring eventuelt jeres egen mad. Der er mulighed for at spise på overdække terrasse. Der kan også købes billige sodavand.
Der er tale om en selvbetjeningsbane, så I skal medbringe kontanter. Vi har desværre ikke mulighed for at modtage betaling via kort.
Egentlig er det ikke så svært. Man tager en fodbold, 2 hektar smuk natur, 18 huller og et passende antal forhindringer og så er det sådan set bare om at skyde bolden i hul
Lidt mere formelt så gælder der følgende regler for spillet:
- Alt spilstart foregår fra de enkelte baners ”startpunkt”.
- Bolden spilles fra det sted den lander, bolden skal ligge stille.
- Ender bolden i marken eller udenfor banen er bolden ”ude”. Den skal flyttes til nærmeste spilbare sted. Dette straffes med 1 spark.
- Rammes en anden spillers bold ved et uheld, skal dennes bold genplaceres.
- Alle spiller til deres bold er i hul
- Den spiller der gennemfører de 18 huller med færrest spark har vundet.