Hos Klatring Bornholm tager vi på klippeklatring og/eller rappelling i det vilde naturområde ved Opalsøen på Nordbornholm, i gåafstand til Hammershus og Allinge. Alle kan være med, da aktiviteter og niveau tilpasses både klassen og hver enkelt elevsforudsætninger, for at opnå en sund balance mellem udfordringer, succesoplevelse og sammenholdsfølelse blandt eleverne.
Om klippeklatring
- Med hele kroppen som redskab klatres på 8 forskellige ruter i varierende højde, op til 18 meter og sværhedsgrad fra let til svær. Instruktørerne sikrer eleverne i reb.
- Fra 8. klasse og op får eleverne et kursus i at sikre hinanden i reb med backup. Først når instruktøren har godkendt, kan klatringen starte. En ansvarsfuld og lærerig opgave, samtidigt med at sikkerheden er i top!
Læs mere om klippeklatring her
Om rappelling
- Fra toppen af enten 18 eller 45 meter starter rappellingen på to sideløbende baner.
- Endnu med sikker grund under fødderne, modtager eleverne et kursus i teknik og udstyr.
- Under rappellingen styrer eleverne selv farten ned, men instruktøren har altid fat i dem med et backup reb.
Læs mere om rappelling her
Sideløbende med de vertikale aktiviteter, vil eleverne kunne give sig i kast med bl.a. skumfiduser over lejrbål, kongespil og slackline. Derfor vil alle elever være aktiverede fra start til slut.
Typisk er prisen mellem 250 – 450 kr pr. person og tilpasses efter gruppestørrelse og sammensætningen af aktiviteter.
Booking foregår via vores hjemmeside
I tvivl? Læs de positive anmeldelser på Tripadviser, Google Reviews og Trustpilot!
Vi ser frem til at give jer den fedeste dag på klipperne!