I de kommende måneder vil kataloget blive udleveret til rigtig mange potentielle turister, når Destination Bornholm i samarbejde med det bornholmske turisterhverv drager på messer i ind- og udland. Aktuelt er publikationen i skrivende stund på vej til campingmesse i Holland. Erfaringen viser, at kataloget er særdeles populært på disse messer. Også rundt om på øens turistbureauer, hoteller, restauranter og butikker er kataloget eftertragtet. Bornholm – Hele året kan naturligvis også rekvireres i Bornholms Turistinformationer på hele øen, på Bornholmslinjens færger samt i Bornholms Lufthavn.
I forbindelse med udgivelsen vil Destination Bornholm gerne takke alle dem, der, ved at bidrage til den fælles markedsføring af øen samt ved at annoncere i kataloget, er medvirkende til at sikre, at Destination Bornholm og Bornholms Tidende kan udgive publikationen. Den andel af annoncesalget, som tilfalder Destination Bornholm, går tilbage i markedsføringen af Bornholm, og sikrer profileringen af øen i ind- og udland.
Enkelte eksemplarer kan rekvireres i Bornholms Turistinformation på hele øen. Såfremt der ønskes flere, kan disse bestilles ved henvendelse til Bornholms Tidendes ekspedition, tlf.:56903000 eller annoncer@bornholmstidende.dk
Kataloget kan også hentes i en elektronisk udgave på www.bornholm.info