Ren lystfiskerlykke

En af Danmarks største influencers og Danmarks lystfiskerguru nummer 1 har besøgt Bornholm og produceret en serie på 4 lystfiskervideoer. Der er garanti for masser af fisk og flotte billeder

Bornholmerturen er navnet på en helt ny miniserie i fire afsnit med Gordon P. Henriksen og Rasmus Brohave. Rasmus Brohave er blandt Danmarks mest kendte YouTubere, og inden for de seneste år er han blevet fuldstændig bidt af lystfiskeri. Han har dog aldrig fisket på Bornholm, og det mente lystfiskereksperten Gordon P. Henriksen, at det var på tide at lave om på. De besøgte øen 4 dage i april, og med sig havde de en håndfuld fiskestænger og et par videokameraer.

De to har fisket sammen flere gange og sidste forår producerede de 4 ”live udsendelser” på Danmarks Sportfiskerforbunds YouTube kanal, som opfordrede danskerne til at komme ud og fiske under corona epidemien.

Den nye miniserie Bornholmturen dækker deres fiskeeventyr på Bornholm, hvor de kører rundt og overnatter i en autocamper og oplever lidt af alt det øen har at byde på. Der er kælet for produktionen med masser af lækre dronebilleder af de bornholmske kyster, og der er en afsindig hyggelig stemning hele vejen igennem. Der bliver fisket både havørred på kysten, laks i Østersøen og regnbuer i en Put & Take sø.  Lad det være sagt med det samme: de fire film bugner med fangster, fiskeslims highfives, ren lystfiskerlykke, madlavning og masser af hygge og fiskeeventyr i det dejlige bornholmske landskab.

Det var en absolut fantastisk tur, og jeg kan for alvor forstå, hvorfor så mange lystfiskere er ellevilde med øen og rejser til Bornholm hvert år på fisketur”

fortæller Rasmus Brohave og fortsætter: ”Naturen danner de ultimative rammer for et sandt fiskeeventyr”.

Gordon Henriksen tilføjer: ”Turen var en kæmpe succes. Vi ramte noget rigtig godt fiskeri, og det var en kæmpe oplevelse at udforske øen, naturen og fiskeriet. I filmene kommer vi også ind også ind på bæredygtighed, på hvordan vi som lystfiskere opfører os og fisker med respekt for både bestand og natur, bl.a. med catch and release”.

De fire afsnit er tilgængelige nu på Danmarks Sportsfiskerforbunds YouTube kanal og er sponseret af Destination Bornholm, Garmin, Geoff Anderson og Westin. Rasmus Brohave, Gordon Henriksen og Destination Bornholm markedsfører ligeledes filmene på egne kanaler.

Se de 4 film her: https://bornholm.info/4-lystfiskervideoer/

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00