Magasinet Mad & Mennesker 2019 er på gaden

Smagen af Bornholm har igen fået nye toner og nuancer, og mulighederne for at gå på opdagelse i det bornholmske spisekammer er blevet endnu større. Det kan du læse om i magasinet Mad & Mennesker, der netop er udkommet i en helt ny udgave.

De senere år er Bornholm kommet på alles læber, ikke mindst i gastronomiske sammenhænge. Madkulturen i alle afskygninger har løftet øen ind i en helt ny tidsalder, hvor næsten alt kan lade sig gøre. De involverede parter, om det er restauratører, fødevareproducenter eller andre innovative ildsjæle, ser muligheder i stedet for begrænsninger. Samarbejde og fællesskab er nøgleordene når denne udvikling skal beskrives. Der er masser af gode historier at fortælle og der er lige præcis det Gourmet Bornholm og Destination Bornholm gør i magasinet Mad & Mennesker, der nu er på gaden i 5. udgave.

Magasinet fortæller nogle af hemmelighederne bag de mange succeser, og sætter fokus på personerne bag. Blandt emnerne i den nye udgave er sociale madfællesskaber. I dag nyder vi ikke kun måltidet ved spisebordet men vi trækker gerne ud i naturen og nyder mad fx over bål med unik udsigt. Samtidig lægger flere restauranter op til at vi nyder maden i fællesskab. Fokus er der også på de mange events og festivaler, der året igennem hylder de bornholmske råvarer. Økologi spiller også en stor rolle i fødevareudviklingen på Bornholm og dermed også i årets udgave af Mad & Mennesker. Kataloget indeholder endvidere ligesom sidste år en guide til Gourmet Bornholms medlemmer

Det er det en stor styrke, at vores medlemmer er en flot, integreret del af Mad & Mennesker. Medlemmernes virksomhedspræsentationer koblet med gode artikler, smukke billeder og aktuelle nyheder var et rigtigt samarbejde allerede sidste år, og vi glæder os over, at det udvikler sig i en god retning”

udtaler Mikkel Bach-Jensen, sekretariatschef hos foreningen Gourmet Bornholm.

Magasinet er blevet til i et samarbejde mellem Destination Bornholm, Gourmet Bornholm og Magasinet Bornholm. Flere eksterne aktører har været indover tekster, billeder. grafik m.m. Tak til alle. Også en stor tak til alle annoncører for opbakning til dette samarbejde.

Mad & Mennesker udkommer i 70.000 eksemplarer. Politikens læsere i ØST har allerede modtaget magasinet sammen med deres avis i sidste uge. Magasinet distribueres på Bornholm denne uge. Såfremt du ønsker et eller flere eksemplarer af magasinet, kan det/de hentes i Bornholms Turistinformationer i Rønne, Allinge, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Gudhjem og Svaneke. Det bliver tilbudt til øens gæster samme steder, men derudover også på Gaarden / Melstedgård samt hos producenter og spisesteder, der er medlemmer hos Gourmet Bornholm og Destination Bornholm.

Magasinet kan også læses online her: www.bornholm.info/gourmet

Spørgsmål til denne pressemeddelelse bedes rettet til Mikkel Bach Jensen leder af Gaarden samt sekretariatschef Gourmet Bornholm 20302820 eller mikkel@gaarden.nu

 

 

 

 

 

 

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00