Forebyggende indsatser skal sikre en smidig afvikling af sommerens mange besøg

Gæsterne er begyndt at komme til øen, og de kommende uger såvel som juli måned tegner positivt for Bornholms turisme og dermed den samlede ø. Det stiller krav til alle i en tid, hvor corona-virussen endnu er til stede, og en vaccine endnu ikke er udviklet.

Derfor har Bornholms Politi, Bornholms Regionskommune, Naturstyrelsen og Destination Bornholm gennem de seneste uger haft drøftelser med henblik på at sikre så smidig en afvikling af sommerens trafik og besøgende på øen som overhovedet muligt. Målet med indsatsen har været at sikre, at beredskabet er på plads til sommeren, når der kommer gæster, og vi bliver mange flere på øen.

Overordnet vil tiltagene være følgende:
• Bornholms Politi vil være til stede i øget omfang på steder, som typisk besøges af mange mennesker hen over sommeren
• Skiltning på en række af de meget populære besøgssteder
• Guidning af den gående trafik på de mest besøgte steder på øen med markeringer, så der kan sikres afstand mellem de besøgende
• Kommunikation til de rejsende før og under rejsen så der sikres opmærksomhed omkring regler og muligheden for at besøge knap så besøgte steder

Blandt de steder som der er særlig fokus på er: Rønne, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Snogebæk samt en række seværdigheder herunder blandt andet Hammershus, Opalsøen, Ekkodalen og Rytterknægten.

Destination Bornholm er glad for den fælles indsats, og direktør Pernille Kofod Lydolph udtaler

Vi har et fælles ansvar på øen for at sikre, at gæster såvel som bornholmere får en sommer med gode oplevelser på Bornholm. Ingen af os kan være interesserede i restriktioner lokalt, fordi vi ikke kan finde ud af at holde afstand og sikre god håndhygiejne. Derfor skal vi hjælpes ad med at guide de besøgende, der ikke kender øen så godt som os andre, så vi holder god afstand, - også når vi er mange samlet på et givent sted”

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til

Bornholms Politi: Frits Kjeldsen tlf. 30522329 Bornholms Regionskommune: Johannes Nilsson tlf. 30369266, Naturstyrelsen: Søren Friese, tlf. 30946237 og Destination Bornholm: Pernille K. Lydolph, tlf. 24271004.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00