Forbedret overblik over øens mange tilbud

App´en 'Bornholm' er det bedste redskab, når øens gæster og bornholmerne skal finde oplysninger om spisesteder, aktiviteter, oplevelser og meget mere. App´en er over sommeren blevet forbedret på flere punkter, til glæde for både brugerne samt Destination Bornholms medlemmer.

Destination Bornholm er ansvarlig for driften af den officielle rejseguideapp ‘Bornholm’ til Android og IOS. I app´en finder gæsterne inspiration til spisesteder, seværdigheder, events mv. mens de er på Bornholm. I løbet af denne sommer er den endnu engang blevet forbedret.

Den nye opdatering har været teknisk krævende. Det er dog en vigtig opdatering, som i endnu højere grad end tidligere, hjælper både turisten og lokale med at finde oplevelser på øen hele året rundt.

App’en ‘Bornholm’ er nu blevet endnu bedre til at vise, hvad der er åbent lige her og nu. Brugerne ser nu kun, hvad der er åbent den dag, de bruger app’en. Det giver et fantastisk overblik over øens muligheder – f.eks. når der skal findes spisesteder eller åbne attraktioner, ikke mindst i udenfor sommerperioden.

Samtidig er det blevet lettere at opdatere åbningstider for Destination Bornholms medlemmer. Systemet er blevet mere intuitivt og en hel sæsons åbningstider kan nu oprettes på under 5 min.

Åbningstiderne slår nu også automatisk igennem på både dansk, engelsk og tysk. Det minimerer behovet for oversættelse og sikrer, at vores internationale turister får det samme overblik som danskerne. Det er især vigtigt nu de internationale turister igen strømmer til vores skønne ø.

Destination Bornholm har glædet sig til at lancere den nye opdatering. Direktør Pernille Kofod Lydolph udtaler:

Et nemt tilgængeligt overblik over aktivitetsmuligheder er guld værd. Vi bruger feedback fra både turisterne og vores medlemmer, til at forbedre vores digitale platforme. Målet er at være med til at sikre den gode ferieoplevelse og understøtte øens omsætning”

Læs mere om app’en på www.bornholm.info/app

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00