Feasibility-studie for etablering af outdoorcenter er på plads

Bornholm gør det allerede rigtig godt på outdoorområdet. Ny undersøgelse giver en række anbefalinger til hvordan øen kan tage skridtet videre.

Bornholm har en mangfoldig gruppe af outdooraktører, som er kendetegnet ved mange små og få større virksomheder. Branchen er præget af fagligt dygtige ildsjæle, som hver især brænder for deres sport og tilbyder outdooraktiviteter både til vands og til lands.

Faciliteter, infrastruktur og fysiske rammer skal dog forbedres, hvis outdooraktører med deres udbud af aktiviteter skal kunne servicere den brogede flok af outdoorturister optimalt.

Vækstprojekt Bornholm har til formål at styrke outdoorturismen på Bornholm gennem udvikling af fysiske rammer, infrastruktur, undersøgelser og samarbejder for at sikre vækst og beskæftigelse på øen. En af indsatserne er en forundersøgelse, et såkaldt feasibility-studie, hvor man undersøger mulighederne for etablering af et outdoorcenter med dertilhørende anbefalinger. Feasibility-studiet er nu på plads.

Pointer og anbefalinger

Hovedsageligt berører feasibility-studiet følgende anbefalinger:

  • Kommercielt fokus
  • Internationalt niveau
  • Hub-funktion
  • Neutralitet
  • Placering
  • Bæredygtig drift

Et outdoorcenter skal understøtte øens erhvervsdrivende, hvor det kommercielle fokus spiller en helt central rolle.”

Ifølge feasibility-studiet skal outdoorcenteret økonomisk drives via lokale samarbejder og partnerskaber og være med til at udvide sæsonen. De naturgivne rammer og erhvervsaktørernes parathed er tilsammen en stærk indikator for, at det kan lykkes at etablere og drive et outdoorcenter med succes. Dertil kommer, at opbakning fra politisk hold er en nødvendig forudsætning for, at projektet kan komme i mål.

Det er konsulentbureauet Orange Elevator der, i samarbejde med Destination Bornholm, har udarbejdet feasibility-stuidet. Orange Elevator er specialiseret i udvikling af strategier inden for forretningsudvikling, salg og kommunikation for både offentlige og private organisationer. Midlerne er blevet bevilliget af Dansk Kyst- og Naturturisme og det tidligere Bornholms Vækstforum.

Materiale

Du kan downloade den fulde rapport her.

Du kan også downloade en pixie-udgave, der præcist rummer de vigtigste pointer og anbefalinger her.

Kontakt

For mere information kan du kontakte Destination Bornholms projektleder, Sune Rasmussen, på tlf. 4047 2500 eller på mail sune@bornholm.info.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00