Destination Bornholm og Royal Stage satser stort i Hillerød

Hele 58 bornholmske virksomheder er klar til at forkæle nordsjællænderne med lækkerier og masser af gode tilbud i den kommende weekend, når et samlet Bornholm tager til Hillerød.

En lang række bornholmske virksomheder, med Destination Bornholm i spidsen, tager atter turen til Nordsjælland 30. november – 1. december. Det er 3. år i træk at Royal Stage (tidl. FrederiksborgCentret) har inviteret Bornholm til Hillerød. Denne gang i en helt nybygget arena med plads til både flere udstillere samt gæster. Her vil de besøgende møde alt fra fødevareproducenter og kunsthåndværkere til transportudbydere og overnatningsaktører.

For at nå ud til så mange mennesker som muligt, er ROYAL STAGE og Destination Bornholm gået sammen om 8 siders omtale af Bornholm, som er blevet bragt i flere lokalaviser i Nordsjælland. Avisen, der også indeholder en oversigt over hvem de besøgende kan møde i weekenden, blev udsendt i uge 47 til 60.000 husstande. Med dette tiltag håber begge parter at det flotte besøgstal fra sidste år bliver overgået.

Bornholm er anderledes natur og masser af oplevelsesmuligheder for store og små, og det har rigtig mange nordsjællændere fået øje på allerede. Med den styrkede markedsføring omkring arrangementet håber vi, at endnu flere benytter lejligheden til at få en bid af Bornholm, når vi besøger Hillerød.”

udtaler Pernille Kofod Lydolph, direktør Destination Bornholm.

I alt er 58 aktører gået sammen om at markedsføre Bornholm i Hillerød, og det er 18 flere end sidste år. Der bliver masser af mulighed for at købe unikke bornholmske julegaver og bornholmske fødevareprodukter. Udover de mange gode tilbud, bornholmerne tager med, bliver der også dækket op til bornholmsk buffet med kendte bornholmske specialiteter.

Carsten Larsen, direktør ROYAL STAGE er glad for at være med til at øge interessen for Bornholm og udtaler: ”Mit hjerte brænder for Bornholm, og jeg vil derfor gerne være med til at udvide kendskabet til Bornholm og de kvalitetsprodukter, der er på øen. Jeg er i øvrigt stolt over at den første udstilling i vores nye arena er med Bornholm i fokus.”

Bornholm kommer til Hillerød: ROYAL STAGE, Milnersvej 39, 3400 Hillerød.
Lørdag den 30. november kl. 10-17 og søndag den 1. december kl. 10-16.

Læs mere her: http://royalstage.dk/kalendere/bornholm-kommer-hilleroed-2019. Her finder du også listen over hvilke bornholmske virksomheder du kan møde.

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm, Pernille Lydolph 24271004 eller pernille@bornholm.info eller marketingassistent Kristina Lindberg 56930364 eller kristina@bornholm.info

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00