Efter i flere år at have været en del af det fælles turismeinitiativ Turismeministeriet er den lokale turistorganisation igen tilbage på Folkemødet med egen scene. Scene finder du ved turistinformationen på havnen i Allinge (G23).
Løb og dyp
Torsdag morgen kl. 8.15 skyder Destination Bornholm sit folkemødeprogram i gang med et hyggeligt morgenløb, hvor deltagerne får en guidet 5 km tur under ledelse af eliteløber og tidligere OL-deltager, nu medlemsansvarlig hos Destination Bornholm, Anna Holm. Med sig tager hun en kollega, der løber knapt så hurtigt, så alle kan være med på turen, hvor der løbes langs kysten mod Sandvig og op til flaget på Hammerknuden. Hvis der er kommet sved på panden efter løbet, er der hjælp at hente. Foreningen Outdoor Bornholm har styr på de lokale badesteder og tilbyder et dyp i bølgen blå.
Syng med
Lige efter Folkemødets officielle åbning kl. 10.00 er der fællessang i teltet på havnen, hvor den bornholmske klassiker „Bornholm, Bornholm, Bornholm“ fra 1959 synges fra første til sidste vers. Samme dag kl. 17.00 stiller direktør Anders Wiberg spørgsmålet: Hvad driver fremtidens turisme? Talken efterfølges af et netværksarrangement for turismeaktører fra Bornholm og resten af Danmark.
Fredag er Destination Bornholms scene udlånt til Dansk Markedsføring, mens lørdag igen byder på aktuelle debatter. Her stilles blandt andet spørgsmålet, om vinterturisme på Bornholm er en utopi eller et område med stort potentiale.
Direktør Anders Wiberg håber, at mange bornholmere, både fra turisterhvervet og resten af øen, vil lægge vejen forbi scenen på havnen i Allinge: