Der vil under kunstrunden være lodtrækning om gavekort til køb af kunst. Hos hver kunstner samt hos Bornholms Turistinformationer kan øens gæster samt bornholmere rekvirere et lotterikort, som giver mulighed for at vinde kunst for en samlet værdi af kr. 9.000.
I forlængelse af kunstrunden finder endnu en nyskabelse sted. 5.-10. juni har øens gæster mulighed for at møde en kunstner på Gudhjem Museum. De tilmeldte kunstnere vil fortælle om deres kunst, og mange vil også præsentere yderligere værker, end det, der allerede er udstillet på museet.
Hvilke kunstnere, der kan træffes hvornår, vil blive offentliggjort på www.bornholmskunstrunde.dk hvor man også kan læse meget mere om selve kunstrunden samt finde en præsentation af alle årets mere end 80 deltagere.
Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm, direktør Pernille Kofod Lydolph 24271004 pernille@bornholm.info eller temakoordinator Peter Juhl, tlf. 5693 0349 peter@bornholm.info