Bornholm er Europas næstbedste ferieø

Verdens største rejsemagasin Condé Nast Traveler kårer hvert år verdens bedste rejsedestinationer og i år er Bornholm med blandt de udvalgte.

Bornholm er netop kåret til Europas næstbedste ferieø af verdens største rejsemagasin Condé Nast Traveler. Magasinet inviterer hvert år deres læsere fra hele verden til at stemme på deres yndlings rejsedestination i forskellige kategorier. I magasinets Readers´ Choice Award 2019 har 600.000 personer stemt på deres favoritter, og Bornholm er kåret som den næstbedste ferieø i kategorien ’Top islands in Europe’ foran bl.a. Kreta, Sicilien, Korsika og Mallorca. Bornholm er kun overgået af den kroatiske ø Hvar.

Som verdens største rejsemagasin har Condé Nast Traveler læsere i hele verden. Dermed når anerkendelsen bredt ud. Dette er samtidig et kvalitetsstempel, der helt sikkert skaber ekstra opmærksomhed om Bornholm.

”Når Condé Nast Traveler kårer Bornholm som Europas næstbedste ø, er det en blåstempling, som både har betydning for læserne og andre rejsemedier verden over, som bruger magasinet som inspirationskilde og referenceramme for nye trends,” siger Kathrine Simonsen, pressechef Visit Denmark USA og fortsætter: ”

Bornholm har alt det, som rejsende efterspørger. Nemlig overvældende natur, vidunderlig mad og en autentisk oplevelse af dansk kultur. Læserne har valgt Bornholm foran øer, der globalt er langt mere kendte, fordi rejsende i dag søger ukendte perler og uopdagede destinationer”

Destination Bornholm er naturligvis meget glade og stolte. ”Det er en flot anerkendelse af Bornholm som feriedestination, ”udtaler presseansvarlig Helle Mogensen og fortsætter: ”Brandingværdien af kåringen er stor, og den kan vi i høj grad bruge i markedsføringen af øen både her og nu og i de kommende år. Nomineringen er en anerkendelse til hele Bornholm og ikke mindst de aktører, der hver dag arbejder hårdt for at give øens gæster de bedste ferieoplevelser.”

Kåringen er et resultat af en flerårig international presseindsats og relationer heraf. Condé Nast Traveler var på Bornholm i forbindelse med en pressetur i 2017, arrangeret af VisitDenmark og Destination Bornholm i samarbejde med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og organisationen Food. Besøget resulterede i en række artikler om Bornholm som feriedestination.

Den amerikanske og britiske udgave af Condé Nast Traveler/Traveller fusionerede i januar 2019 og cementerede dermed positionen som verdens største rejsemedie. Sammenlagt har deres magasin 3,8 millioner læsere og 8,2 millioner unikke online brugere.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00