Mange danskere har, ikke overraskende, holdt deres sommerferie i Danmark i år. En stor del af dem valgte at besøge Bornholm. Også mange flere end øen havde turdet drømme om for 3 måneder siden. Trafiktallene for fly og færge viser, at Bornholm i juli måned 2020 havde hele 15% flere tilrejsende gæster end juli 2019. Det er meget positivt, og det viser, at Bornholm har været top of mind, når der skulle vælges sommerferiedestination.
En god sommer er dog ikke nok, hvis Bornholm skal nogenlunde i mål i 2020. Mange i turistbranchen har det stadig svært, og lider under et katastrofalt forår.
Derfor iværksætter Destination Bornholm en indsats for at få flere gæster til øen i sensommeren og efteråret. Tiltaget bakkes op af Bornholms Regionskommune, Bornholms Brand samt ikke mindst Destination Bornholms medlemskreds, der er blevet større i løbet af foråret og sommeren.
Kampagnen indeholder flere elementer, bl.a. denne film: https://youtu.be/mVH8qHWa6Rs , der vises på flere af TV2´s regionale stationer i august måned. Destination Bornholm har endvidere, i samarbejde med det lokale reklamebureau 1437.dk, produceret 5 korte film med kendte bornholmere og personer, der elsker Bornholm. De udpeger deres favoritsted, og de fortæller, hvorfor de elsker Bornholm. Se filmen med Søren Hauch-Fausbøll her: https://youtu.be/Bs5GeYYcFxs. De øvrige personer er Anette Heick, Mikkel Marschall, Johan Bülow samt Winni Grosbøll. Filmene kan ses på Destination Bornholms YouTube kanal og publiceres løbende på turistorganisationens sociale medier samt i mange andre markedsføringstiltag. En stor tak til disse personer, der frivilligt har stillet op i Bornholms tjeneste.
Direktør i Destination Bornholm Pernille Kofod Lydolph siger: