Bornholm har forudsætningerne for at drive outdoor-udviklingen langt

Bornholm gør det allerede rigtig godt på outdoorområdet. Ny undersøgelse giver en række anbefalinger til, hvordan øen kan tage skridtet videre.

Bornholm har landets bedste muligheder for udvikling af outdoorturisme. Her spiller, ikke mindst, øens unikke natur en stor rolle. Derudover råder øen over en lang række dygtige aktører på området. Dette sammenholdt med en veludbygget kommunikationsplatform, giver Bornholm en konkurrencefordel i forhold til øvrige destinationer. Destination Bornholm har, sammen med konsulentfirmaet Orange Elevator, foretaget et studie, hvor muligheden for etableringen af et fysisk og netværksbaseret outdoorcenter er blevet undersøgt.

 

Resultatet af undersøgelsen indeholder en række anbefalinger hvor de vigtigste er:

  • Hold fast i et kommercielt fokus
  • Sæt ambitionerne højt
  • Gå efter et internationalt niveau
  • Find en central placering på øen
  • Fokuser på at skabe bæredygtig drift

 

Et outdoorcenter skal understøtte øens erhvervsdrivende og skal økonomisk drives via lokale samarbejder og partnerskaber. Centeret skal endvidere være med til at udvide sæsonen samt skabe vækst til turisterhvervet og dermed til glæde og gavn for hele Bornholm. Pernille Kofod Lydolph, direktør Destination Bornholm udtaler:

Studiet viser, at vi er langt med arbejdet med outdoorturisme, ikke mindst grundet dygtige erhvervsdrivende som har vilje og lyst til mere. Allerede i dag rejser 16% af de tilrejsende danskere efter outdooraktiviteter, og der er potentiale til meget mere. Et samlet Bornholm har en væsentlig opgave i forhold til at bygge på i forhold til infrastruktur og services, der kan understøtte outdoorturisme særlig med fokus på turisme i efteråret, vinteren og om foråret”

De naturgivne rammer og erhvervsaktørernes parathed er tilsammen en stærk indikator for, at det kan lykkes at etablere og drive et outdoorcenter med succes. Dertil kommer at opbakning fra politisk hold er en nødvendig forudsætning for, at projektet kan komme i mål.

 

Studiet indgår i Vækstprojekt Bornholm, som har til formål at styrke outdoorturismen på Bornholm gennem udvikling af fysiske rammer, infrastruktur, undersøgelser og samarbejder.

 

 

Du kan downloade den fulde undersøgelse og en kortere udgave her: https://bornholm.info/erhverv/feasibility-studie/

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til  Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph 24271004, pernille@bornholm.info  eller projektleder Sune Bomholt Rasmussen 40472500 eller sune@bornholm.info

 

 

 

 

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00