139 kroner – Så billigt kan du komme til og fra Tyskland

Bornholmslinjen sænker sine priser markant på ruten til og fra Sassnitz de kommende måneder. Med en pris fra 139 kroner for 1 bil + 5 personer, har det sjældent været billigere at sejle til og fra Tyskland.

Fra på mandag den 10. december bliver det markant billigere at sejle til og fra Sassnitz med Bornholmslinjen. Rederiet overtog besejlingen af Bornholm den 1. september 2018 og har valgt at holde ruten mellem Sassnitz og Bornholm åben hele året. For yderligere at øge kendskabet til dette, lancerer Bornholmslinjen nu en kampagne hvor gæsterne og bornholmerne tilbydes billetter til 139 kroner for bil + 5 personer. Med dette tiltag håber kommerciel direktør Jesper Skovgaard at kunne tiltrække flere tyske gæster til Bornholm i vintermånederne samt at inspirere bornholmerne til at tage en tur til Tyskland.

”Tidligere har været svært og dyrt at komme til Bornholm i vintermånederne, men nu gør vi det nemt og billigt at komme af sted. Erfaringerne viser, at har man først været på Bornholm, så kommer 80 procent af gæsterne tilbage igen”, udtaler Jesper Skovgaard.
Destination Bornholms direktør Pernille Kofod Lydolph er naturligvis glad for tiltaget med at sænke priserne i netop de måneder, hvor der er plads til flere turister på øen og siger:

Jeg glæder mig over det gode initiativ, der skaber spændende muligheder for turismen på Bornholm og forhåbentlig endnu flere genbesøg”

Det er ikke kun personbiler, der bliver tilgodeset med dette initiativ. Også for busser under 14 meter, bliver prisen sat ned. Her udbydes priser fra 999 kroner. Denne pris kommer naturligvis både de tyske og de bornholmske busoperatører til gode. Kampagneperioden er 10. december 2018 – 31. marts 2019.

Bornholmslinjen og Destination Bornholm er allerede i gang med en række markedsføringstiltag i forbindelse med prisreduceringen, og håber dermed at kunne øge andelen af tyske gæster, der besøger Bornholm udenfor sæsonen.

Der er 50 af de billige billetter til salg på hver eneste afgang i perioden. De kan findes og købes på rederiets hjemmeside og er til rådighed for rejser fra den 10. december 2018.

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm, Pernille Lydolph 24271004 eller pernille@bornholm.info eller Bornholmslinjens PR- og kommunikationschef Jesper Maack 20196215 eller jma@molslinjen.dk

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00