Alle kan trænge til lidt Bornholm, og på lørdag den 27. april er der mulighed for at få lysten stillet. 46 bornholmske virksomheder og organisationer er klar til at fylde Rådhuspladsen med Bornholm Bornholm Bornholm i alle afskygninger. Det er 5. år at Bornholm drager til hovedstaden for en dag.
Bornholm møder talstærkt op med repræsentanter fra turistbranchen, fødevareproducenter, eventarrangører, erhvervsdrivende, organisationer, foreninger og kommune for at vise alt det, der gør Bornholm til noget helt særligt. Det er en god blanding af ”gamle kendinge”, der har været med før, men også en række nye virksomheder har meldt sig på banen og er klar til at forkæle københavnerne med en dosis Bornholm. Interessen for Bornholm som feriedestination er enorm og derfor vil gæsterne møde flere overnatningssteder end tidligere år. I år vil der endvidere være øget fokus på mulighederne for at bo, leve og arbejde på Bornholm. Der vil være et område dedikeret til blandt andre Tilflytterservice Bornholm, Jobcenter Bornholm samt virksomheder som fx KH Maskinværksted og Jensen. Derudover møder øens ejendomsmæglerne talstærkt op.
”Vi synes det så fedt, for 5. år i træk, at kunne vise københavnerne meget af det Bornholm byder på”, udtaler eventmager og kok Mikkel Marschall, der igen i år, sammen med sin bror Mads, er tovholder på eventen Bornholm i København.
Destination Bornholm er overordnet arrangør af eventen. Direktør i Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph, tilføjer: