Bornholms Madfestival

Få madoplevelser i særklasse i dagene 24.-28. juni 2018, når KULINARISK Ø - Bornholms Madfestival løber af stablen for første gang. En lang række bornholmske madaktører åbner dørene for dig. Du kan møde fiskeren, landmanden og fødevareproducenten, og besøge gårdbutikken og det gode spisested. Dine madoplevelser venter lige om hjørnet.

Læs mere om Bornhoms Madfestival her

Bornholm er et sprudlende knopskyderi af madoplevelser. Nye producenter og nye spisesteder kommer hele tiden til og supplerer et i forvejen mangfoldigt og spændende fødevarelandskab. Hele solskinsøen er festivalplads, når KULINARISK Ø – Bornholms madfestival 2018 fra søndag den 24. juni til torsdag den 28. juni finder sted for første gang. Oplev den sublime kokkekunst på ”Sol over Gudhjem” lørdag den 23. juni – og giv dig selv nogle ekstra maddage, hvor din egen madglæde kan boble på Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival.

En lang række bornholmske madaktører åbner dørene for dig. Du kan møde fiskeren, landmanden og fødevareproducenten, og besøge gårdbutikken og det gode spisested. Dine madoplevelser venter lige om hjørnet.

Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival har oplevelser til alle, som elsker mad. Store som små. Der er både gratis oplevelser, og madarrangementer mod betaling, fordelt med rund hånd over hele øen.

I eventkalenderen kan du se mere om en lang række spændende og velsmagende tilbud, som Kulinarisk Ø – Bornholms madfestival byder på. Der er alt fra en tidlig morgentur til bistaderne hos en biavler til pluk-selv med rundvisning i frugtplantagen, picnic med sommerfugle og besøg hos Bornholms første wagyu-kvæg. Du finder helt sikkert noget, som sætter gang i både fantasien og mundvandet – rigtig god jagt og fornøjelse.

Din guide: Sådan stiller du sulten efter madoplevelser

Her finder du festivallens madoplevelser. Der er tre muligheder for at være med: Hvis der ikke er tilmelding, kan I bare møde op og deltage. Hvis der er tilmelding, og arrangementet er gratis, kontakter I arrangøren. Hvis der er tilmelding og arrangementet ikke er gratis, kan I købe billet via kalenderen på www.gaarden.nu eller direkte hos arrangøren. Der vil løbende blive lagt arrangementer ind i kalenderen.

Bornholmernes Mad – en kulturhistorisk kogebog

Er du nysgerring efter at lære bornholmeres mad kende, som den var for 100 – eller måske 200 år siden? Så kunne du måske fordybe dig i bogen “Bornholmernes Mad – en kulturhistorisk kogebog”. Den er skrevet af tidligere museumsdirektør af Bornholms Museum, Ann Vibeke Knudsen. Bogen fik i 1994 en litterær pris af Académie Internationale de la Gastronomie. Den kulturhistoriske kogebog med Niels-Holger Larsens flotte fotos kan du også finde på www.bornholmernesmad.dk. Denne side er en guldgrube med billeder og madhistorier fra “gamle dage” på Bornholm.

Vidste du ellers, at Kadeau´s køkkenchef Nicolai Nørregaard ikke rejser nogen steder hen uden sin bibel “Bornholmernes Mad”? Læs hvorfor her.

Download vores Bornholm app

Få mest ud af ferien på Bornholm, med vores officielle rejseguide. Appen er gratis, og giver dig adgang til information om alle de oplevelser, der venter dig. I app'en finder du også alle madoplevelser i forbindelse med Bornholms Madfestival. Under 'Events' skal du blot klikke på "Filter" i øverste højre hjørne og vælg "Madoplevelser" for at se alle Madfestivalens events.

Magasinet “Mad & Mennesker”

I maj-måned 2015 blev den første udgave af det nye bornholmske madmagasin “Mad & Mennesker” omdelt i København og udkom også som tillæg til dagbladet Børsen. Mad & Mennesker er et magasin om lækker bornholmsk mad, om kvalitetsråvarer og om bornholmsk madidyl.

I forsommeren 2016 fulgte så den anden udgave og i forsommeren 2017 den tredje udgave af det populære magasin. Partnerne af den tredje udgave er Destination Bornholm, gaarden – Bornholms Madkulturhus, Gourmet Bornholm – en del af Regional Madkultur, Bornholms Brand og Magasinet Bornholm, samt de mange fødevareproducenter på øen. En fjerde udgave af “Mad & Mennesker” er på vej.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00