Glad Bornholmsk Glaskunst
Indehaver af Lilli’s Glasdesign, Lilli Carlsen er veletableret som glasdesigner på Bornholm med glasproduktion og glasbutik på 18. år. I tilknytning til glasbutikken har Lilli indenfor de seneste år udvidet konceptet med en åben Glas-workshop, hvor alle, selv børn ned til 3 år, kan få et indblik i en glasdesigners arbejde, selv arbejde med glas og få sit eget glaskunstværk med hjem.
Lilli’s butik med tilhørende Glas-workshop (og nu også en hyggelig café med lækker kaffe) ligger i Nylars på Søndre Landevej 21, og her kan du møde kunstneren. I butikken og glas-workshoppen er der åbent næsten hele året.
Lilli’s Glasdesign
Hvis du vil se smuk og anderledes glaskunst, er der rig mulighed for det i Lilli’s glasbutik. Her er et kæmpe udvalg af udelukkende egen-producerede glasprodukter, som er fremstillet her på Bornholm, og du vil opleve et væld af glade farver samt spændende kreationer, som du ikke finder andre steder. Lilli designer og producerer alt selv i værkstedet på Søndre Landevej, og hele tiden bliver ideer omsat til nye produkter.
Lilli’s Glas-workshop
Hvis du vil prøve at arbejde med kold glas, kan du besøge Lilli’s Glas-workshop, som du også finder på samme adresse, Søndre Landevej 21 nær Arnager.
Her kan selv mindre børn og voksne sammen få en hyggelig og anderledes oplevelse og skabe deres egne helt personlige glaskreationer. De færdige kreationer kan afhentes efter nærmere aftale i butikken, dog aldrig samme dag. Det er en god ide, at komme i starten af sin ferie, da kreationerne skal brændes i ovnen, inden de kan hentes.
Som noget helt nyt kan børn og voksne nu også lave sit eget helt personlige glas-fad i Lilli’s Glas-workshop. Det færdige fad kan afhentes efter nærmere aftale i butikken, og kan man ikke nå at hente det inden hjemrejse, kan man altid få det tilsendt, forsvarligt pakket, mod et mindre gebyr.
Se TV2/Bornholms reportage fra Lilli’s Glasdesign HER
Åbningsperiode
Marts
April 1. April - 12. April
April - Maj 13. April - 31. Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
Efterårsferie
Oktober
Vinter 2020
Åbningstider
Åbent efter aftale, kontakt +45 5126 3599
Særlige åbningsdage
Særlige lukkedage
Søndre Landevej 21
3720 Åkirkeby
Tags: Aakirkeby, Børnevenlig, Efterår, Ferieperioder, Forår, Glas, Handicapvenlig, Kristi Himmelfart, Kunst, Kunsthåndværk, Kursus, Påske, Pinse, Sensommer, Shopping, Sommer, Store bededag, Vinter