På Bornholm kan du nyde kød fra økologisk limousinekvæg eller for eksempel kød fra racerne Dexter og Skotsk Højlandskvæg, som står for naturpleje ved Ekkodalen, Klintebakken, NaturBornholm, Hammerknuden og andre områder på Bornholm, der kræver græsning for at bevare den rige natur. Kvæget fodres hovedsageligt af hø og ensilage om vinteren samt græs og urter fra de velplejede naturarealer om sommeren, hvilket giver velsmagende kød af høj kvalitet.
Bornholms største fårebesætning på ca. 600 moderfår står for naturplejen ved bl.a. Hammershus. Lammene passer sammen med deres mødre den bornholmske natur, og de afgræsser områder, som ellers skulle have været vedligeholdt maskinelt eller med håndkraft. Når lammene ikke afgræsser naturområder, får de foder og pasning på mere næringsrige græsarealer, hvilket er med til at sikre en god kødkvalitet og smag.
Her får du et bredt udvalg af bornholmske kød- og madvarer.
På Hallegård udenfor Østermarie får du lækre kødvarer
Her kan du få lækre kødvarer fra Bornholmske kødproducenter