Artikel

Hold afstand – også når du er på Bornholm

Myndighedernes anbefalinger gælder også på Bornholm. Hold derfor afstand, sørg for god håndhygiejne, host eller nys i ærmet og følg myndighedernes anvisninger og retningslinjer.

Ferien på Bornholm skal nydes med lange solskinsdage, solnedgang og oplevelser for livet. Men husk alligevel på, fortsat at overholde myndighedernes anbefalinger som du kan læse mere om i denne brochure.

Vi ønsker ikke, at du bliver syg, men heller ikke at andre bliver syge. Lad os derfor hjælpes ad om at holde afstand og god håndhygiejne.

Husk derfor:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Vær opmærksom på rengøring.
  • Hold afstand og bed andre om at tage hensyn.

Mange besøger Bornholm i denne periode. Det stiller krav til alle i en tid, hvor corona-virussen endnu er til stede, og en vaccine endnu ikke er udviklet. Derfor vil Bornholms Politi også være øget tilstede i bybilledet for at beskytte os allesammen.

Det gør de bl.a. på følgende måde:

  • Bornholms Politi vil være til stede i øget omfang på steder, som typisk besøges af mange mennesker hen over sommeren.
  • Skiltning på en række af de meget populære besøgssteder.
  • Guidning af den gående trafik på de mest besøgte steder på øen med markeringer, så der kan sikres afstand mellem de besøgende.

 

Vi håber at ovenstående bliver overholdt på bedste vis, så vi alle kan få en dejlig sommer uden sygdom.

Rigtig god sommer til alle!

Tema:
Artikel Coronavirus / COVID-19: Information for rejsende til og fra Bornholm
Tema:
Læger på Bornholm – her finder du den nærmeste læge
Tema:
Brug for lidt plads i naturen? Besøg disse syv skjulte perler på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00