Artikel

Godt at vide om trolling på Bornholm

Her får du nyttig viden til trollingfiskeri på Bornholm

Trolling på Bornholm

Er du til fart på havet, ekkolod, navigator og trolling efter store blanke laks? Så er Bornholm det helt rigtige valg. Den amerikanske fiskemetode, trolling, er meget udbredt i Skandinavien og især på Bornholm. Området omkring øen er meget rig på laks, og fiskeriet har i de senere år været ganske forrygende. Selvom der er fisk hele året rundt, er perioden november-maj at foretrække. Her er vandet koldt og fiskene mest hugvillige! Læs mere her.

De fleste bornholmske havne har slæbesteder

De fleste havne på Bornholm har slæbesteder, og du kan derfor nemt sætte din båd i vandet det mest hensigtsmæssige sted i forhold til den fiskeplads, du har udset dig. Derved er der mulighed for at minimere sejltiden og tage hensyn til vind og vejr. Du finder en oversigt over slæbesteder på dette link: www.havneguide.dk eller her: www.slaebesteder.dk.

Særlige regler for trolling med downrigger

Vær opmærksom på, at følgende særregler for trollingfiskeri med downrigger gør sig gældende på Bornholm:
Trollingfiskeri med downrigger er ikke tilladt fra lavvandslinien og indtil 1 sømil omkring Bornholm og Christiansø.

Store trolling events på Bornholm

Bornholm er hvert år vært for to store trolling events. Det populære stævne ‘Trolling Master Bornholm’ finder sted hvert år ved Tejn Havn, mens Melsted Trolling Center og SportsDres står bag ‘Trollingtræf Bornholm’, hvor der fiskes efter laks og havørred.

OBS: Fangstbegrænsning

Siden 1.1.2017 er der fangstbegrænsning på torsk på den vestlige side af Bornholm: Her må du i februar og marts kun fange tre torsk om dagen, i resten af året maks. 5 torsk. Desuden skal torskene være minimum 35 cm lange, for at du må beholde dem.
Læs mere på Landbrugs- og fiskeristyrelsens hjemmeside.

 

Tema
Læs mere om trolling på Bornholm
Tema
Guide til laksetrolling på Bornholm
Tema
Trolling Master Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00