Artikel

Flyt din ferie i stedet for at afbestille

Flere overnatningssteder og pakkerejseoperatører giver mulighed for, at du kan flytte din ferie til et andet tidspunkt på året frem for, at du afbestiller den.

Hvis du kun kender Bornholm fra din forårs- eller sommerferie – så bør du opleve øen om efteråret eller vinteren. Nu får du mulighed for det.

Ryk din ferie til senere, for Bornholm er altid et besøg værd

Du har ikke kunnet tage på ferie til Bornholm i påsken. Har du overvejet at rykke din ferie til senere på året? Flere overnatningssteder og rejseoperatører tilbyder dig nemlig, at du kan flytte dit allerede betalte ferieophold på øen.

Hvad kan jeg opleve på Bornholm, når jeg rykker min ferie?

Ved at tage på ferie på et andet tidspunkt, end du plejer, får du mulighed for at opleve Bornholm fra en side, som du måske ikke kender. Har du oplevet den specielle efterårsstemning eller den hyggelige atmosfære på øen om vinteren?

Derfor er efteråret på Bornholm en spændende årstid

På grund af Østersøens varme vand kan I nyde det gode vejr på øen til langt hen på efteråret. Mange kulturarrangementer, såsom Bornholms Kulturuge, lokker i denne tid, ligesom I kan få disse 10 naturoplevelser på Bornholm.

Bloggeren Line Wagner fra alleud.dk giver tips til 5 oplevelser i den bornholmske natur med børn. Nyd en afslappende ferie for to på Bornholm, eller tjek vores ideer til jeres efterårsferie med børn her på øen.

Hvis du vil se, hvordan Bornholm ser ud om efteråret, så se den flotte video af bloggeren Sarah in the Green her.

Derfor skal du til Bornholm om vinteren

Om vinteren kan du opleve det autentiske Bornholm, sådan, som kun de lokale kender det. Nyd stilheden ude i naturen og tag dig tid til at gå på opdagelse i det traditionsrige kunsthåndværk på øen.

Besøg fx. Bornholms Center for kunsthåndværk Grønbechs Gård i Hasle eller keramikmuseet Hjorths Fabrik i Rønne – eller tag ud til øens mange kunstnere og kunsthåndværkere.

De lokalt producerede bornholmske fødevarer er også værd at kigge nærmere på. Med disse 10 vintertips for par kan I opdage øen i jeres helt eget tempo. Tager I børnene med på ferie, så kunne I prøve disse 11 vinteraktiviteter for hele familien.

 

 

Har du brug for flere tips til din senere ferie på Bornholm?

Se vores eventkalender for at finde ud af, hvad der foregår på Bornholm lige netop på det tidspunkt, hvor du vil komme til Bornholm. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de bedste tips til, hvad du bør se og opleve på Bornholm.

 

Tema:
Dette skal du opleve under din efterårsferie på Bornholm
Tema:
10 tips til, hvad du kan opleve på Bornholm om vinteren
Tema:
Kom til Bornholm senere på året med disse gavekort og specialtilbud
Tema:
Sådan kan du støtte de bornholmske virksomheder
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00