Vuvuzela

03. August 2018 - 03. August 2018

Bornholms eneste fusionsjazzorkester

Med fortolkninger af blandt andre Yellow Jackets, Mike Stern og David Sanborn lægger kvintetten sig i sporet af kendte amerikanske jazzfusionsfortolkere, og samtidig adskiller bandet sig dermed markant fra de gængse gamle standarder.

Den danske guitarist Mikkel Nordsø kan også genkendes i musikken. Det er Morten Schwennesen der styrer disse indlæg. Guitaristen er førder, dvs. tilflyttet øen, og dermed er det naturligt at han også slår sine musikalske folder i gruppen The Förders. Niels Jespersen, tenor- og sopransaxofon har været aktiv på den bornholmske musikscene gennem mange år. Han har spillet med i funkbandet Flux, med Sverre Bay og Meyers Kvartet og NowHere.

Allan Jensen sidder bag trommerne. Han har gjort strejftog gennem poppen, salsaen, rocken og gospelmusikken. Spillede i syv år i bornholmske Salsa Tropicos.

Allan Werenberg (el- og kontrabas) var med i jazzkvartetten Fem over Jazz, har spillet i Salsa Tropicos og er en ung musiker hvis spil stadigt udvikles.

Endelig mestrer Simon Lund Koefoed det opretstående. Han har stiftet bekendtskab med genrerne rock, pop og soul, men det er fusionsjazzen der optager ham nu.

Om musikken skriver kvintetten: “Vuvuzela spiller jazz med variation – nogle numre er lidt nordiske i det – andre latin/funk eller verdensmusikagtige.”

Hvornår:

03
Aug

13:45 - 14:45



Tags: Musik, Nexø

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00