06. september 2023 - 06. september 2023
Tag med ud i naturen og smag årstidens brombær, hindbær, hyldebær, hyben, rønnebær, slåen, mirabeller eller hvad der nu lige er klar til os. Få planternes spændende historie. Og hør om de mange anvendelsesmetoder i både det salte og det søde køkken, – i simreretter, dressinger, marinader, kompotter, snapse, likører, sirupper, kryddersukre, fermenteringer, frugtvine, ølbrygning, cocktails, bagværk, syltning, gele, chutney, dehydrering/rehydrering, frugtlæder og meget andet.
Efter en tur i felten går vi i køkkenet på gaarden, hvor vi ser lidt nærmere på nogle køkkenteknikker og smager lidt på sagerne.
Workshoppen tilbydes i samarbejde med Melsted Badehotel. Derfor kan du overveje at kombinere turen med frokost på Badehotellet, – eller eftermiddags-afslapning på stranden og aftenspisning på Badehotellet. Ligeledes kan formiddagen tilbringes på gaarden (300 meter fra Badehotellet) med hyggelig og lærerig formidling.
(The language spoken at this event will be Danish. See the calendar for events in other languages)