03. maj 2025 - 03. maj 2025
URTETUR
Den vilde smag af Bornholm – en urtetur i det bornholmske landskab
Bornholms placering i Østersøen og øens kuperede klippelandskaber giver grundlaget for mange spændende vilde smage. Det nynordiske køkkens inddragelse af vilde urter og bær har på mange måder medført en retænkning af den traditionelle, nordiske kogekunst og bragt fortid og nutid sammen i en ny opdateret form.
Vi tilbyder en vandring gennem det Bornholmske landskab og kulturhistorie – hvor du bliver klogere på læge-, krydder- og snapseurter. Turen er lagt langs det smukke varierede kystlandskab. Undervejs smager vi på naturen og snakker om hvordan vi kan bruge naturens skatkammer til både nemme og mere avancerede gourmetoplevelser.
Turen ledes af naturvejleder Thomas Guldbæk
Thomas er naturvejleder og underviser på bla Bornholms Museum og Bornholms Højskole. Han er ekspert i urter og vild mad. Han arbejder som konsulent og urtesamler for nogle af landets bedste restauranter og fødevareproducenter (bla. Kadeau, Jacobsen Bryggeri, noma, Sol over Gudhjem, Copenhagen Distillery og mange andre). Derudover har han 30 års erfaring som formidler, samt skribent for bl.a. magasiner og bøger som Gastro, Mad & Mennesker og Dansk Madkulturhistorie.
Se mere og book på www.bornholmfoodtours.dk
Dato: Lørdag 3. maj 2025
Tid: Kl. 10.00-12.00
Mødested: P.plads ved Nordbornholms Røgeri i Allinge (Kæmpestranden 2)
Pris: 300,- pr. pers.
Antal: min 6. max 30