14. oktober 2024 - 19. oktober 2024
Der er masser af aktivitet på Bornholm i efterårsferien, blandt andet kan du kigge indenfor hos Baltic Sea Glass – et af Bornholms ældste glaspusterier. Her kan du sætte dig og følge med i den spændende proces det er, når glaspusterne tryller med det glohede materiale. Vi har sat stole op, og det er sjovt for både voksne og børn at se på. Og fik du ikke set sommerens udstilling på Grønbechsgård i Hasle, hvor Baltic Sea Glass udstillede ti monumentale vaser, så er chancen der igen: nu kan du nemlig se et udsnit af dem i atelieret, hvor de vil være udstillet den kommende tid. Så kig forbi og vær helt tæt på, når der bliver produceret glas på højt internationalt niveau. Obs: der vil være en pause omkring middag.
Tags: Afslapning, Børnevenlig, Efterår, Gudhjem, Kultur, Kunst, Kunsthåndværk