28. maj 2023 - 28. maj 2023
Som den ældgamle tradition byder, søger mange bornholmere til Ekkodalen Pinsemorgen for at synge solen op og se den danse.
Det er et stort tilløbsstykke hvor bl.a. Rønne Byorkester og korsang plejer at akkompagnere solopgangen fra den tidlige morgenstund kl. 7:00.
Ligeså traditionelt søger mange derefter hen til Ekkodalshuset for at indtage et lettere morgentraktement kl. 07:30 samt lidt til ganen efter al den morgensang.
Som i de forgangne år står vi nemlig klar med en interimistisk brunch ”light” og kaffe/the/juice.
Arrangementet koster kr. 115,- pr. couvert inkl. kaffe/the/juice ad libitum.
Bordbestilling er nødvendig, og kan ske via vores hjemmeside.
Tags: Aakirkeby, Pinse, Restaurant