01. juli 2025 - 07. august 2025
Udgangspunket for denne workshop er teknikken pinching. Her kan man ved lette tryk med fingrene på og i leret frembring form. Man kan lave sig en kop eller andet funktionelt eller man kan eksempelvis forme en dyreflok til vindueskarmen. Denne simple teknik kan bruges af alle uanset alder.
På workshoppen er der efter en grundig instruktion frit spil. Selvom vi tager udgangspunkt i teknikken pinching, kan man lave lige det man har lyst til og også gerne bruge andre teknikker. Kun fantasien sætter grænser og man skal nok få hjælp undervejs. Der vil være en masse værktøjer, udstikkere og lignede tilgængeligt, så man let kan sætte sit helt eget personlige præg. Når man er færdig med at forme, kan man tilføje en let vandfarvelignede glasering.
Når du er færdig med at workshoppe, overlades dine værker til hejfabrik, som står for resten af processen. Det tager 5-6 uger, hvorefter det er klar til afhentning/forsendelse.
Der er plads til 16 deltagere pr. hold. Tryk på “book her”-knappen nedenfor for at se læse mere og finde de ledige tider. Husk at annullere bookingen, hvis du er forhindret. Se mere under handelsbetingelser på hejfabrik.dk
Tags: Børnevenlig, Keramik, Rønne, Sommer