Patterns - Gaia Armyrantis Trampedach på Gudhjem Museum

01.Apr 2021 - 02.May 2021

Gudhjem Museum skyder sæsonen i gang

Gaia Armyrantis Trampedachs – PATTERNS

OM UDSTILLINGEN

I Udstillingen PATTERNS udforsker Gaia menneskets mønstre og vaner igennem collage lignende malerier, malet på gamle symønstre. Hun sætter en parallel imellem dem, og alle de valg og veje, vi igennem livet kan tage. Hun undersøger hvordan vi bryder, fastholder eller skaber nye mønstre.

Man bliver inviteret ind i en intens verden af følelser og symbolik, hvor vores egne  reaktionsmønstre, bliver sat på prøve, samt vores relationer til hinanden, naturen og vores selvbillede, bliver reflekteret tilbage på os. 

Stregerne symboliserer alle de veje vi kan vælge at bevæge os i, hvilke der gør os trygge og hvilke der føles som om vi er på dybt vand. Gå på opdagelse i farver, ting og opbrudte sætninger der for én, der ikke har kendt til mønsterets skrevne formål, er uforståelige og ude af kontekst.

Ud over Patterns serien, har Gaia også medbragt værker fra både for og fremtid. Nemlig udvalgte værker fra tidligere serier.

Symbiose skulpturen der hænger fra loftet hvor led er umulige og køn og personlighed er ugyldige, leger med krop, fantasi og kødelighed i en kaotisk sammensmeltning.

Fever video installationen inviterer dig til at træde ind i et kunstigt skabt feber-drøms univers. Hvor følelser af tabu, magtesløshed og angst mixer sig med følelser af tryghed, lyst og at føle sig hjemme eller en del af noget større. Gaia har søgt i blandt sine egen og bekendtes drømme oplevelser, og fundet mønstre og følelser som kunne genfortolkes. Lige fra følelsen af at falde gennem luft, vand eller universet selv, til tænder der skærer, rådner og falder ud. Lysten til at elske med en fremmed eller en gammel bekendt, at spole tiden tilbage, genopleve lyse og mørke minder, tanker og sætninger som en film der at sat på loop. At føle sig connected til naturen, universet og ukendte energier der hører til i uendeligheden.

Evolution serien der er udarbejdet gennem tegninger og skulpturer, handler om en alternativ eller fremtidig menneskelig evolution, hvor mennesket helt selv har kunne være herre over dets natur, helbred, udseende og skæbne, og hvilke konsekvenser det kunne have. 

I udstillingen indgår enkelte mindre værker af Gaias morfar Kurt Trampedach. Der er udvalgt skitser, fra dengang Kurt var i sine tyvere, som Gaia er nu – og slægtskabet fornægter sig ikke.

OM KUNSTNEREN

Gaia Armyrantis Trampedach er en ung kunstner, som er opvokset på Bornholm.
Efter en 3-årig kunstnerisk uddannelse i Jylland, bragte hun sine evner, med både den klassiske tegneskole og mere eksperimenterende virke, med tilbage til øen,
hvor hun i 2017 etablerede sit nuværende atelier i Østermarie. Her begyndte hun for alvor at male og udvide sit kunstneriske univers.

Gaias motivverden bevæger sig nysgerrigt, og foranderligt i udtryksform, hvor hun udforsker menneskets krop og sind, vores omgang med hinanden og naturen.
Hun formår at gengive groteske og ubehagelige fænomener med en æstetisk sensitivitet, der giver værkerne en urovækkende og kontrastfyldt skønhed.
Værkerne bliver blandet andet udarbejdet gennem tegning, maleri og skulptur.

Gaia har siden 2018 undervist i croquis tegning i sit atelier. Derudover har hun både haft undervisningsforløb for børn på Bornholms Billedskole i Rønne, og på Oluf Høst museet i Gudhjem.
Udover udstillinger på både Bornholm og fastlandet, har Gaia også medvirket i DR1’s program Danmarks Bedste Portrætmaler i 2019, og flere af TV2 Bornholms programmer

 

Følg med i Gaias univers via

hjemmesideFacebookinstagram

STAFETTEN SENDES VIDERE
Gudhjem Museum ønsker at give plads til unge kunstnere med tilknytning til Bornholm, og derfor er denne udstilling den første, hvor vi afprøver et koncept, hvor den aktuelle kunstner skal give stafetten videre til en anden ny kunstner, der således får mulighed for at få sin egen udstilling året efter, og dermed også skal vælge den næste i rækken.
Gaia har inviteret keramiker og billedkunstner Cæcilie Kaas Jørgensen til at være den næste, og hun vil være repræsenteret med et enkelt værk på Gaias udstilling.
Besøg Cæcilie Kaas Jørgensens instagram

Hvornår:

01
Apr

13:00 - 17:00


02
Apr

13:00 - 17:00


03
Apr

13:00 - 17:00


04
Apr

13:00 - 17:00


Priser:

Entré

50 kr.

Unge under 18 år + medlemmer af Gudhjem By- og Museumsforening

Gratis

Det er muligt at melde sig ind i foreningen ved indgangen, det koster 125 kr. om året


Tags: Billedkunst, Ferieperioder, Forår, Gudhjem, Kultur, Kunst, Museum, Påske

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00