Papa Kotji - En københavnsk sigøjnerjazztrio

15. October 2019 - 15. October 2019

Papa Kotji præsenterer: Macho Drom

Det er gypsy- eller sigøjnerjazz uden så mange dikkedarer. Det er frem med spaden og tryllerier med strengene begynder. Det er enkelt og råt. Det er Papa Kotji. En københavnsk sigøjnerjazztrio der består af tre erfarne musikere der har fundet et samlingspunkt om den jazz, som Django Reinhardt næsten har patent på. Papa Kotji er dog ikke en Django tribute trio, de vil noget andet..

“Her er intet forsøg på at eftergøre Django Reinhardts franske stil og tone. Papa Kotji er helt sig selv med sin blanding af sigøjnerjazz, klezmer og balkan musik”. (Jens Lohmann, Jazzspecial april 2018).

Papa Kotji er Andreas Ugorskij og Jacob Kolkur begge på rytme og lead guitar, Jesper Lund Jakobsen på oversize basbalalajka. Ugorskij og Jakobsen kender hinanden fra bandet Klezmofobia, og de tre musikere i Papa Kotji har spillet sammen igennem mange år i forskellige konstallationer og sammenhænge.

Papa Kotjis debut album “Macho Drom” udkom på vinyl og streaming i september 2017. Her er et udpluk af album og live anmeldelser:

“..En skøn og stemningsfuld plade lige fra åbningsnummeret. Papa Kotji har sans for detaljerne og bliver aldrig buldrende. Følsomheden får fuldt afløb på afslutningsnummeret Buditje”. (Niels Overgård – Jazznyt, januar 2018).

”På den ene side har vi selvfølgelig dybe inspirationer fra Django Reinhardt og hele den gypsyjazz der opstod der i 20erne og 30ernes Paris. På den anden side har vi en hel del mere blues end jeg er vant til at høre blandet sammen i gypsyjazzen. Så en anbefaling og tommelfinger op herfra”. (Niels Christian Cederberg, Nye skiver 8.10.2017, P8 jazz).

“.. Det var aldeles fantastisk. Fuld fart og finesser på de to guitarer og fremdrift fra noget så eksotisk som en kontrabas balalajka” (Fride Jansson, Södermandlands nyheter, 28.1.2016).

Lineup: Jesper Lund Jakobsen: basbalajka, Andreas Ugorskij: guitar, Jacob Kolkur: guitar

Hvornår:

15
Oct

19:30 - 22:00


Priser:

Alm. inkl. billetgebyr

120 DKK

Adresse:

Skippergade 2-8
3740 Svaneke


Tags: Efterår, Handicapvenlig, Havudsigt, Helårsåbent, Koncert, Kultur, Kunst, Musik, Svaneke

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00