
12. august 2026 - 12. august 2026
Tag familien med til en magisk aften under åben himmel, når Månen glider ind foran Solen og skaber den største solformørkelse, vi kan opleve i Danmark frem til 2048.
Den 12. august 2026 inviterer NaturBornholm børn og voksne til en særlig oplevelse. Med godkendt observationsudstyr og børnevenlig formidling kan hele familien trygt se solformørkelsen og blive klogere på Solen, Månen og Jorden. Glæd jer til fælles undren, små aktiviteter og spændende viden om Solens betydning for livet i naturen. En oplevelse for nysgerrige børnefamilier.
NaturBornholm, Grønningen 30, 3720 Aakirkeby
Kom og oplev et sjældent naturfænomen sammen med os!
En fælles oplevelse i hele landet
Arrangementet ved NaturBornholm er en del af en landsdækkende formidlingsindsats, hvor museer, science-centre, naturcentre, universiteter, forskere og formidlere inviterer danskerne til at opleve solformørkelsen sammen.
På www.sol26.dk er alle arrangementer samlet, og her kan man også finde aktiviteter, undervisningsmaterialer og tips til at opleve og forstå solformørkelsen.
“En solformørkelse er en af de få begivenheder, der kan få os alle til at stoppe op og kigge i samme retning. Det er både smukt, fascinerende og en fantastisk anledning til at samles om Solen, dens betydning for livet på Jorden og vores plads i universet. Med Sol26 vil vi give danskerne en fælles oplevelse – og inspirere til ny viden og nysgerrighed på naturvidenskab,” siger Tina Ibsen, astrofysiker og en af initiativtagerne til Sol26.
Det sker hos NaturBornholm
Solen er vores nærmeste stjerne og forudsætningen for alt liv på Jorden. Alligevel er der stadig meget, vi ikke ved om den.
Ved NaturBornholm kan børn og voksne blandt andet
Ved NaturBornholm vil der være muligt at låne gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves.
Solformørkelse, stjerneskud og live-udsendelse på YouTube
Solformørkelsen finder sted i timerne før solnedgang og topper omkring kl. 20.04. Det betyder, at mange kan opleve fænomenet som en del af en sensommeraften under åben himmel.
Samtidig topper meteorsværmen Perseiderne samme aften, og afhængigt af vejret kan man derfor få en sjælden aften, hvor både Solen, Månen og stjerneskud bliver en del af oplevelsen.
For dem, der ikke kan deltage i et fysisk arrangement – eller som vil blive klogere hjemmefra – kan man også følge med i en live-udsendelse på YouTube.com/@VidenskabLive fra kl. 18.30. Her kan børn og voksne blive klogere på, hvad der sker på himlen, hvorfor solformørkelser opstår, og hvordan man bedst og sikrest oplever fænomenet.
Praktisk information
Læs mere om solformørkelsen på www.sol26.dk
Se aldrig direkte på Solen uden godkendte briller
Selv om Solen bliver delvist dækket, er det vigtigt aldrig at kigge direkte på den uden godkendt beskyttelse. Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene tilstrækkeligt. Brug altid CE-godkendte solformørkelsesbriller eller andet godkendt solfilter, hvis du vil observere formørkelsen.
Fakta: 12 ting du måske ikke vidste om Solen og solformørkelsen
Den 12. august 2026 retter hele Danmark blikket mod himlen. På denne sensommeraften bevæger Månen sig ind foran Solen og skaber den største solformørkelse, der kan opleves fra Danmark dette årti.
Over hele landet inviterer Sol26 børn og voksne til at opleve fænomenet sammen – gennem events, foredrag, naturaktiviteter, observationer og fælles oplevelser under åben himmel.
Solen er vores nærmeste stjerne og forudsætningen for alt liv på Jorden. Alligevel er der stadig meget, vi ikke ved om den. Sol26 giver mulighed for både at opleve et sjældent naturfænomen og blive klogere på Solens betydning for naturen, klimaet, historien og vores forståelse af universet.
Bag Sol26 står en lang række forskningsinstitutioner, science-centre, museer, naturcentre og undervisningsaktører, som sammen skaber aktiviteter i hele landet frem mod og på dagen for solformørkelsen.
Uanset om man er astronomi-entusiast, naturinteresseret eller bare nysgerrig, er Sol26 en invitation til at kigge mod himlen og lade sig fascinere.
Samme aften som solformørkelsen vil meteorsværmen Perseiderne toppe med op mod 150 stjerneskud i timen.