Foredrag på museet 2019-2020

09.Nov 2019 - 22.Feb 2020

Hver lørdag i november, januar, februar og marts er der foredrag på museet fra kl. 13:00 – 14:30.

I december måned er der julearrangementer.

Se programmet for vinteren her.

9. november

Årets detektorfund på Bornholm. Der er stadigvæk stor interesse for detektorarkæologien både på Bornholm og i resten af landet. Kom ind på museet og se og hør om nogle af de spændende fund, der er gjort på bornholmske marker i løbet af året.

Foredragsholdere: René Laursen, Bornholms Museum og repræsentanter for De Bornholmske Amatørarkæologer.


16. november

Livet i og omkring NordParken. Hvad er historien bag vores boligkvarterer i byerne? Denne lørdag vil fokus være på Rønne Nord, et kvarter der voksede frem efter 2. Verdenskrig fra den næsten bare mark til et topmoderne boligkvarter. Hvordan blev det planlagt, hvem flyttede ind og hvordan er der i dag? Personlige beretninger fra kvarteret er meget velkomne.

Foredragsholder: historiker/museumsformidler Sanne Steenberg Hansen, Bornholms Museum med gæst/gæster


23. november

Slagtesvin og plejekrævende ældre sætter gang i arkæologien. Kom ind på museet og få en status på nogle af årets mindre omtalte udgravninger på Bornholm. Der bliver talt om både en bronzealdergravhøj ved slagteriet i Rønne samt om udgravning i forbindelse med etablering af et plejecenter i Hasle.

Foredragsholder: Arkæolog Nicolas Braun, Bornholms Museum


30. november Julekalenderens glæder – Julearrangement for familier Sanne/Barbara

DECEMBER


7. december

Katastrofer til søs – og hvordan de håndteres. Måske har du hørt katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg fortælle om de ”40 fedeste katastrofer” i samtale med Anders Lund Madsen på Radio 24Syv? Nu kan du komme og høre Rasmus fortælle om sin nye bog om strandinger, søredning og farvandsovervågning i Danmark gennem tiden. Vi lover, at det bliver både fascinerende og underholdende.

Foredragsholder: Forsker, ph.d. Rasmus Dahlberg, Forsvarsakademiet


14. december Juleudstilling

Julekalenderens glæder – Julearrangement for familier Sanne/Barbara


21. december Juleudstilling

Julekalenderens glæder – Julearrangement for familier Sanne/Barbara


JANUAR

OBS! Søndag 5. januar – Helligtrekongersoptog og andagt i kirken fra kl. 16


11. januar

Årets gang i den arkæologiske afdeling på Bornholms Museum. Museets chefarkæolog Finn Ole Nielsen fortæller om de mange forskellige udgravninger og forskningsprojekter, der er i gang på Bornholm. Guldhullet, Sorte Muld, Fårebyskat og meget, meget mere. Det er lokale projekter, der i flere tilfælde har nationale og internationale perspektiver. Bornholm bliver virkelig sat på det arkæologiske landkort i disse år.

Foredragsholder: chefarkæolog Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum


18. januar

Kaperkrig ved Christiansø under Englandskrigene. Rasmus Voss, der før har udgivet bogen ”Krigen ved Verdens Ende” om Christiansø under Englandskrigene, har forsket videre i den dramatiske historie om kaperes og kanonbådes kamp mod den engelske overmagt i perioden 1807-14. Det er historier om desperate kampe, hurtigt tjente penge og nederlag og fangenskab for de bornholmske søfolk.

Foredragsholder: Museumsinspektør Rasmus Voss, Krigsmuseet


25. januar

Den forsvundne T-foil. Det er den allernyeste tids historie der rulles op, når journalisterne Mads Westermann og Jacob Marschner fra Bornholms Tidende fortæller om deres graverjournalistiske arbejde med at finde ud af, hvad der blev af den nok så omtalte T-foil fra Express 1. Det er en sag, der har optaget sindene på Bornholm, og det er blevet til en del forsidehistorier. Nu fortæller journalisterne historien bag historierne.

Foredragsholdere: Journalisterne Mads Westermann og Jacob Marschner, Bornholms Tidende


FEBRUAR

1. februar

Den kolde krig på Bornholm.

Foredragsholder: Historiker Niels Geckler


8. februar

At bygge et nyt museum. Pensioneret museumsdirektør og medlem af Bornholms Museums bestyrelse, Jørgen Selmer, fortæller om sine erfaringer fra bygningen og indretningen af M/S Museet for Søfart i Helsingør. Dette museum åbnede i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok i 2013 og høstede stor ros for sin inspirerende arkitektur og spændende udstillinger. Her er måske inspiration at hente til Bornholms Museum nye byggeri i Rø?

Foredragsholder: Jørgen Selmer, tidligere direktør på Københavns Bymuseum, Museet M/S Søfart og De Danske Kongers Kronologiske Samlinger.


15. februar

Din tipoldemor fik også først børn i en sen alder. I samarbejde med Institut for… har Camilla Luise Dahl

Foredragsholder: Historiker og arkivar Camilla Luise Dahl


22. februar

Spionhistorier fra Bornholm gennem tiderne. Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om en række spionsager fra det 20. århundrede, som alle har haft udgangspunkt på Bornholm. Hør historien om dengang en tysk torpedobåd stoppede båden til Bornholm og anholdt en falsk spion, og om hotelejer Müller, der drev Stammershalle, men nok også arbejdede for tyskerne. Og følg med til den nu nedrevne nazi-udkigspost Villa Wenden ved Hammershus. Og så skal vi naturligvis også høre om efterretningsvirksomhed under den kolde krig. Det er Top-Secret – men vi tror det bliver spændende!

Foredragsholder: Museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Bornholms Museum

Hvornår:

09
Nov

13:00 - 14:30


16
Nov

13:00 - 14:30


23
Nov

13:00 - 14:30


30
Nov

13:00 - 14:30


07
Dec

13:00 - 14:30


14
Dec

13:00 - 14:30


21
Dec

13:00 - 14:30


11
Jan

13:00 - 14:30


18
Jan

13:00 - 14:30


25
Jan

13:00 - 14:30


01
Feb

13:00 - 14:30


08
Feb

13:00 - 14:30


15
Feb

13:00 - 14:30


22
Feb

13:00 - 14:30


Priser:

Entré

70 kroner

Medlemmer af museumsforeningen har gratis adgang. Børn er altid gratis.

Adresse:

Sankt Mortens Gade 29
3700 Rønne


Bedøm os på Tripadvisor

Tags: Efterår, Forår, Historie, Jul, Kultur, Museum, Rønne, Vinter

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00