22. August 2021 - 28. August 2021
Kom på et kort ugekursus på Bornholms Højskole i august 2021, hvor der vil være en god kombination af klassisk højskole og undervisning i Linedance.
Undervisere i Linedance er Annie Muxoll og Lykke Johansen fra Happy Feet Linedance i Vordingborg.
Foredrag, morgensamlinger og udflugter til Bornholms natur og kulturperler vil blive forestået af skolens lærere og lokale lærerkræfter, herunder tidligere forstander Lillian Hjorth Westh.
Efter morgensamling vil Annie og Lykke indvie jer i Linedansens glæder. Eftermiddage vil være en blanding af udflugter, foredrag og undervisning i Linedance.
At danse giver glæde, velvære og energi. Koblet sammen med spændende foredrag og fantastiske ture på den dejlige ø, vil du vende hjem fyldt med masser af inspiration.
Der vil på dette hold blive undervist i utallige trin og begreber, samt i forskellige sværhedsgrader.
Der danses lette og lidt sværere danse, så alle kan være med, og der vil blive danset mest til countrymusik.
Da der danses enkeltvis på række (lines), er en partner ikke et ’must’.