13. september 2025 - 18. september 2025
Oplev Tobias Hilds fantasifulde og detaljerige værker til ferniseringen den 13.09. kl. 17. Den 18. september kl. 16–18, inviterer vi unge mellem 12 og 18 år til en kreativ workshop med inspiration fra udstillingen.
Hilds kunst bevæger sig mellem det surrealistiske og det illustrative og rummer sære, drømmende universer. I workshoppen arbejder deltagerne med egne visuelle fortællinger og eksperimenterer med tegneteknikker. Det kræver ingen forkundskaber – kun lysten til at tegne og lade sig inspirere.
Tobias Hilds kunst befinder sig i krydsfeltet mellem det surrealistiske og det illustrative. Hans værker vækker nysgerrighed og inviterer beskueren ind i sære, drømmelignende universer fyldt med finurlige karakterer og symbolik. Tobi Hild studerede på Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig, hvor han udviklede sin kunstneriske praksis.
Med inspiration i hans soloudstilling og fantasifulde, detaljerige og fortællende værker tilbyder vi en kreativ workshop for unge mellem 12 og 18 år. I workshoppen dykker vi ned i Hilds måde at fortælle historier gennem billeder på. Deltagerne får mulighed for at arbejde med deres egne visuelle fortællinger, eksperimentere med tegneteknikker og lade deres fantasi få frit spil. Vi starter med en at undersøge Tobis værker og derefter undersøger vi i praktiske øvelser, hvordan man kan skabe billeder, der åbner op for nye, eventyrlige verdener. Workshoppen kræver ingen særlige forkundskaber – kun lysten til at tegne, fortælle og lade sig inspirere.
Udstillingen åbner den 13.09. kl. 16 og workshoppen for unge er den 18.09. fra 16-18. Udstillingen holder åbent under Kulturugen. Se åbningstider på vores hjemmeside.