Kunst & Natur – en vandring i skulpturhave og sommerfuglemark

22. september 2021 - 22. september 2021

Gudhjem Museum er gået aktivt ind i kampen for mere vild natur og større biodiversitet med etableringen af et sommerfuglehabitat på den 15.000 m2 store græsmark foran museet med udsigt til havet og Svanekebugten.

Etableringen er sket i 2021 og marken ligger i forlængelse af museets eksisterende skulpturhave, der rummer værker af Inge Lise Westmann, Ole Christensen, Julie Høm og Jun-Ichi Inoue. Alle kunstnere der hører til på Bornholm. De første skulpturer blev opsat på stedet i 1990 og de seneste kom til i 2017.

Det er planen på sigt at flytte enkelte skulpturer længere ud i marken, så kunsten og naturen så at sige smelter sammen.

Naturvejleder, biolog og ph.d. Michael Stoltze vil sammen med kunstner Klaus Thommesen, der også selv er aktiv forkæmper for biodiversitet og vild natur, lede dig gennem området. De fortæller om baggrunden for projektet, om vigtigheden af, at der retableres levesteder for insekter og andre dyr i den danske natur. Samtidig bliver du præsenteret for skulpturerne og ideen med at integrere kunsten i naturen. Kunst, der i høj grad er inspireret af naturen og dens former.

Du har gratis adgang til museets udstillinger i hele åbningstiden.

Hvornår:

22
sep.

14:00 - 16:00


Priser:

10 kr.



Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00