07. april 2023 - 20. oktober 2023
Karamelskydning er en sjov konkurrence for både børn (fra 3 til 11 år) og voksne, hvor det handler om at ramme målskiven med karameller – og ja man kan faktisk godt tro at det er let… For to år siden blev karamelskydning for voksne indført, fordi mange voksne troede der var noget galt med deres børn, når nu de ikke kunne ramme. For det er langt sværere, end man tror.
Kom til Gudhjem og prøv selv. Mød op ved Karamel Kompagniet, Holkavej 2, Gudhjem. Det kræver ingen tilmelding – kun godt humør!
Deltagerne får en karamel, der skal kastes gennem huller i målskiven – den der gør det bedst vinder en karamelpræmie.