To klarinetter og klaver spiller trio i Skt. Nicolaj Kirke

01. September 2019 - 01. September 2019

John Kruse er førsteklarinettist i Det Kongelige Kapel. Han blev ansat i 2005 efter 16 år som førsteklarinettist i Odense Symfoniorkester. John Kruse er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium med Jens Schou som lærer og på Pariser-konservatoriet hos professor Guy Deplus. John Kruse har indspillet adskillige CD’er, bl.a. ny dansk musik for klarinet, Messiaens Kvartet til Tidens Ende, al Mozarts musik for bassethorn, Mozarts og Carl Nielsens koncerter for klarinet og orkester, og senest klarinetkvintetter af Mozart og Brahms. Derudover har John Kruse siddet i juryen ved de første fem udgaver af den internationale Carl Nielsen-klarinetkonkurrence.

Mathias Kjøller har studeret på Det Jyske Musikkonservatorium og i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Sin unge alder til trods (f. 1985) har Mathias Kjøller flere gange vundet solostillinger i danske symfoniorkestre: I 2007 vandt han pladsen som soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester og i 2011 blev han udpeget som 2. soloklarinettist i DR Symfoniorkestret.

Mathias Kjøller vandt i 2013 2. prisen, Odense Symfoniorkesters pris og prisen for bedste opførelse af Carl Nielsens klarinetkoncert i den internationale Carl Nielsen-konkurrence. Han er en ivrig kammermusiker og har bl.a. optrådt med Den Danske Strygekvartet, Andreas Brantelid, Marianna Shirinyan, Simon Crawford-Phillips og Chloë Hanslip. Mathias Kjøller har modtaget mange legater og priser, deriblandt Sonnings Musikstipendium og Victor Borges Musikpris, Gladsaxe Kommunes Musikpris og Musikanmelderringens Kunstnerpris. Mathias udgav sin første CD i foråret 2018 til store anmelderroser.

Søren Rastogi er uddannet i København og Berlin. Hans anmelderroste debut fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fandt sted i 2005, og han har siden været meget efterspurgt både herhjemme og i udlandet som solist, kammermusiker og akkompagnatør.

Søren Rastogi har udover sin solistiske virksomhed et tæt samarbejde med førende skandinaviske sangere, deriblandt barytonen Johannes Weisser, med hvem han har udgivet CD’en Visiting Grieg, som blev kåret til ”CD of the Month” af det ansete engelske magasin Classic FM. Han spiller derudover i den internationalt velrenommerede Jalina Trio. Han har modtaget talrige hædersbevisninger og legater, blandt andet Musikanmelderringens Kunstnerpris, Victor Schiølers Mindelegat og Russells Mindelegat.

Hvornår:

01
Sep

15:30 - 17:00


Priser:

Medlemmer 70 kr., Gæster 110 kr., Unge under 25 gratis adgang

Billetter kan reserveres på https://bornmus.dk/?page_id=30 . Dørene åbner kl. 15.

Adresse:

Kirkepladsen 20
3700 Rønne


Tags: Koncert, Kultur, Musik, Rønne

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00