26. februar 2023 - 26. februar 2023
Er vinteren lige lidt for kold og grå, så få varmen, når Svanekegaarden byder indenfor til en lun og lækker børnejazzkoncert med forunderlige fortællinger, sjove sange og tossede tegninger.
Guitarist Andreas Ugorskij og trompetist, illustrator og fortæller Franz M.H. Bomberg står klar på scenen med et sæt, der både byder på nyt og gammelt.
Duoens egne kompositioner om løjerlige væsener blandes sammen med velkendte jazz-standarder, som de voksne helt sikkert kan nynne med på. Det bliver en musikalsk oplevelse med krudt både til fødderne, ørerne og fantasien.
Alder 5-12 år
Medvirkende:
Guitar og vokal: Andreas Ugorskij
Trompet, tusch og ord: Franz M.H. Bomberg