Hammershus aftentur

04. april 2023 - 08. april 2023

Aftenturen er en sanseoplevelse. Vi belyser selv ruinerne med flagermuslygter og oplever Bornholms vigtigste middelalderlige fortidslevn i stemningsfuld skumring og mørke.

Med flagermuslygter i hånden går vi op på borgen. Formidleren fortæller undervejs om Hammershus’ historie.

Borgens begyndelse er stadig meget gådefuldt. Hvornår blev Hammershus bygget og af hvem? Hvilken rolle spillede den i magtkampen mellem konge og kirke? Hvilken betydning fik den senere, f.eks. i bornholmernes frihedskamp og til sidst som statsfængsel? Mens vi kommer rundt på den store ruin, fortæller formidleren om borgens roller igennem tiden og om herredømmet på Bornholm.

I den særlige stemning i skumringstiden er der plads til nogle af de historier om Hammershus, som I sandsynligvis aldrig har hørt før. Formidleren tager Jer med på en sanserejse igennem det spændende borgkomplekses historie. Gennem fortællingerne får I en indsigt i de vigtigste historiske hændelser, der har udspillet sig på Hammershus.

På denne tur fornemmer man historiens vingesus på vores vigtigste fortidsminde fra middelalderen.

Mødested: Servicebygningen på P-pladsen for busser.

 

Generel information

Vi gør opmærksom på, at vi ikke står for drift, vedligehold e.l. af hverken Hammershus, det tilknyttede besøgscenter eller parkeringspladsen. Vi tilbyder blot guidede ture på stedet.

Har du henvendelser vedrørende besøgscentret skal du kontakte Brohuset på tlf. +45 31 48 78 88 eller via deres hjemmeside: www.brohusethammershus.dk, øvrige henvendelser vedr. Hammershus og området omkring skal ske til Naturstyrelsen.

  • Vejr og vind
    På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.
  • Hunde
    Har ikke adgang indendørs i Besøgscentret.Hunde er tilladt i snor på alle udendørsarealer på Hammershus – efterladenskaber skal samles op med det samme.
  • Toiletforhold
    Findes indenfor i Besøgscentret, hvor der også er en shop og café. Der forefindes ikke toiletter på selve borgen.
  • Gangbesværede
    Vi gør opmærksom på, at stierne og gangarealerne er kuperede, stejle eller brobelagte og derfor en udfordring for gangbesværede.
  • Parkering
    Der er p-afgift for biler på den nye store p-plads fra lørdagen før Palmesøndag til og med efterårsferien.
    Betal enten med app’en EasyPark eller ved automaterne (indtast bilens registreringsnummer og betal med mønter eller kreditkort, billetten behøves ikke at ligge i bilens forrude)

Arrangør

Bornholms Middelaldercenter

Event arrangør

På Middelaldercentret i Østerlars kan udforske det jævne bondesamfund, den befæstede stormandsgård, bondens dyr og meget mere.

Uanset hvornår i sæsonen du besøger os, kan du altid komme på rundtur med vores formidler – eller låne vores lommeguide og gå på opdagelse på egen hånd – prøve at skyde med middelalderbue, se den store kanon blive affyret, se den indendørs særudstilling, opleve de forskellige bygningers prøv-selv-aktiviteter og meget mere. Påske- og efterårsferie byder på et væld af specialaktiviteter, og i skolernes sommerferie er der ekstra mange aktiviteter og oplevelser – foruden det store middelaldertræf i Uge 29.

Hvornår:

04
apr.

19:00 - 21:00


06
apr.

19:00 - 21:00


08
apr.

19:00 - 21:00


Priser:

Barn (3-10 år)

50

Voksen

85

Adresse:

Slotslyngvej 9
3770 Allinge




Tags: Borg, Børnevenlig, Hammershus, Hele øen, Kultur, Påske

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00