Duo Lutèce

18. september 2024 - 18. september 2024

Kom til fransk soirée på Svanekegården når Duo Lutèce præsenterer udvalgt musik af Ravel, Satie, Debussy m.fl. 

Den fransk-danske duo mødtes i København tilbage i 2019 og har siden bl.a. været bosat i Paris, hvor samarbejdet har udviklet sig og taget form. De to unge musikere kommer fra vidt forskellige musikalske baggrunde, men har sammen udviklet en forkærlighed til den franske musik fra det tidlige 20. århundrede. Denne særlige musik, som igennem generationer har fortryllet og forført mennesker med sin umiskendelige mystiske charme og romantik, vil ved denne aftens koncert tage publikum med til et fjernt drømmested, hvor tid og rum ophører for en stund. 

 

Tværfløjtenisten Marie-Sophie Perez (f. 1993) kommer fra Nîmes, en lille by i Sydfrankrig, hvor hun begyndte at spille tværfløjte i en alder af 9 år. Siden har hun uddannet sig ved det prestigefyldte ”Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse” i både Lyon og i Paris. Marie-Sophie er en erfaren aktiv musiker, som optræder i store dele af europa, både som solo-artist, i forskellige ensembler og med nogle af verdens bedste symfoniorkestre. 

 

Akkordeonisten Kristian Vidar Skov-Hansen (f. 1992) er vokset op på Bornholm, hvor han begyndte at spille akkordeon som 11-årig på Bornholms Musikskole. Siden har han uddannet sig ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Kristian er en mangefacetteret kunstner, som arbejder med musik, billedkunst, teater-performance og improvisation. Han arbejder altid ufortrødent mod høj musikalsk kvalitet og har samtigt øje for dyb kunstnerisk integritet.

OBS: Kulturugearmbånd er påkrævet

Hvornår:

18
sep.

19:30 - 22:00


Priser:

100 kr. inkl. billetgebyr



Tags: Svaneke

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00