Dobbeltkoncert for trompet, flygel og elektronik

23. september 2022 - 23. september 2022

Koncert i 2 afdelinger med Flemming Agerskov på trompet og Jørgen Messerschmidt på flygel.

Første afdeling er for solo-trompet og elektronik! Med inspiration i bl.a. middelaldermusik og moderne minimalisme udforskes kirkerummets udtryksmæssige egenskaber. Musikken opstår i symbiose mellem rummets naturlige efterklang og trompeten med dens elektroniske hjælpemidler. En spændende og nyskabende måde at spille og opleve musik på.

Anden afdeling tager udgangspunkt i et samspil mellem trompet og flygel med udgangspunkt i egne kompositioner af både Agerskov og Messerschmidt. Der vil bl.a. være elementer fra nordiske folketoner og nyere jazz tilsat elektroniske klangflader.

Flemming Agerskov er oprindeligt klassisk uddannet trompetist og underviser nu på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Rytmiske Musikkonservatorium. Han har en omfattende koncertvirksomhed bl.a. med solokoncerter med improvisationer inspireret af middelalderen, minimalisme og folkemusik. Musikkens gennemgående tema er enkelhed i forhold til modalitet og stemning – men med plads til de enkelte tonesprogs karakterforskelle i forhold til geografi og kultur. En bornholmsk tone vil derfor kunne genkendes ved koncerten.

Jørgen Messerschmidt er uddannet komponist, pianist og organist og er tilknyttet Skt. Nicolai Kirke i Rønne. Han er aktiv som rytmisk musiker i flere bornholmske konstellationer og har en lang karriere som jazzmusiker bag sig. Som komponist har han i de senere år ikke mindst komponeret musik i samarbejde med lokale tekstforfattere – bl.a. en kantate til markering af 75-året for russernes afrejse fra Bornholm, lige som han har komponeret musik for trompet og orgel til uropførelse i Skt. Nicolai Kirke i Rønne i sommeren 2022.

Foto: Stephen Freiheit

Hvornår:

23
sep.

19:30 - 21:00


Priser:



Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00